Selen og sundhed

I artiklen »Selen og sundhed« [1] påstår forfatterne, at supplement med selen til kosten her i lavselenlandet Danmark er overflødigt, fordi kun ca. 10% af befolkningen lider af selenmangel iht. den anbefalede daglige dosis på 40 mg for kvinder og 50 mg for mænd. Disse værdier ligger meget tæt på undergrænsen på 20 g og meget langt fra overgrænsen på 1.000 mg, hvor 300 mg anses for at være absolut sikkert.

Det er et problem, at den anbefalede daglige dosis er beregnet som den selenmængde, der kræves for at mætte enzymet plasmaglutationperoxidase, selv om man ifølge Dan-marks Fødevareforskning (DFVF) ved, at det ikke mætter glutationperoxidase i andre væv, og selv om man intet ved om en stor del af de øvrige ca. 30 kendte selenoenzymer. Hertil kommer alt andet, som man endnu ikke ved om selen.

Det er nærmest forbryderisk, når DFVF ikke anbefaler selentilskud til modne mænd, skønt det ifølge Clark et al er statistisk signifikant, at den totale kræftdødelighed for denne gruppe næsten halveres, hvis disse modtager et dagligt tilskud på 200 mg gærselen [2]. Det drejede sig om mænd med et gennemsnitligt dagligt selenindtag på 90 mg, dvs. omtrent dobbelt så meget som anbefalet i Danmark (mændene med det laveste selenindtag profiterede mest af tilskuddet). Whanger angiver, at i syv ud af otte andre undersøgelser med selentilskud mod kræft har man påvist en positiv (om end knap så dramatisk) virkning [3].

En metaanalyse af 25 afhandlinger udført af Flores-Mateo angiver i abstraktet en mindskning på 24% i hjerte-kar-sygdomme ved en øgning af selenkoncentrationen på 50%; virkeligheden er måske knap så overbevisende, men dog positiv [4].

At DFVF kun gennemgår selen i humane kostundersøgelser er ret naturligt, men det giver et misvisende billede. Selentilskud til husdyr og især kræftforsøg på gnavere og cellelinjer giver et andet billede. Både Whanger [3] og Rayman [5] angiver, at »alkylselenid« (f.eks. »methylselenol«) i høj dosering er det bedste middel til såvel forebyggelse som helbredelse af mange typer cancer samtidig med, at det er den mest ugiftige formulering af selen for mennesker, idet selen i både planter og dyr netop afgiftes gennem metylering.

Rayman gør opmærksom på, at selv om der kun er få eksempler på selens effekt mod spredning og metastaser af cancer, er disse eksempler meget veldokumenterede.

Selens kendte virkninger mod cancer er især: 1) apoptose (programmeret celledød) via caspaser, der er specifik for cancerceller og især metastaser, 2) DNA-repair og 3) styrkning af immunforsvaret; men emnet er langtfra færdigt udforsket.

Selv om DFVF's Selenrapport stort set er korrekt på egne præmisser, må den i lavselenlandet Danmark nærmest betegnes som misinformation af befolkningen.