Optikerne er en del af sundhedsområdet og er omfattet af den samme lovgivning, der sætter rammerne for det kliniske arbejde, vi foretager hver dag. Derfor er det interessant, at øjenlægerne Peter Fahmy og Jens Lindegaard i Ugeskrift for Læger 23/2023 [1] sætter spørgsmålstegn ved, om en professionsbacheloruddannelse giver de nødvendige kompetencer til at udføre den sundhedsopgave, som studieordningen beskriver.
Optikerne har, siden professionen blev autoriseret i 1994, fået en forpligtigelse til at skelne mellem syge og raske øjne og sende de syge øjne videre til behandling i sundhedssystemet, derfor har vi også, langt før de nye instrumenter er kommet til, været i stand til at henvise patienter med f.eks. glaukom eller andre nethindesygdomme, dette er blot gjort med oftalmoskopi. Det har vi faktisk været ret gode til!
Det nye udstyr giver mulighed for langt lettere at se forandringer i øjet, som skal i behandling og i nogle få tilfælde gerne så hurtigt som muligt. Det er blandt andet derfor, at antallet af nyblinde er så lavt, som det er. Optikerne har også fået adgang til dette udstyr, og der er naturlig sammenhæng mellem anskaffelsen af f.eks. OCT’er og kravet til et kompetenceløft for de optikere, der skal benytte udstyret. Der er ingen tvivl om, at det ikke er alle optikere, der eventuelt skal henvise direkte til de offentlige sygehuse, vi er klar til at sætte de nødvendige krav, det vil være til stor gavn for patienterne.
Borgerne kommer til os, mest fordi de ønsker at se godt så længe som muligt, men også fordi der er lange ventetider hos øjenlægerne. Når vi undersøger deres syn, vil vi da helst lave nogle nye briller til dem, som de kan se med, og undgå, at de skal videre til øjenlæge for derved at udskyde denne handel. Men vi foretager disse udvidede undersøgelser for netop at sikre, at de ikke fejler noget, dette er et grundigt tjek, som de fleste er meget tilfredse med.
Optikerforeningen har i taskforcen [2] præsenteret et forslag, som skal være med til at løse opgaven med ventetider hos øjenlægerne samt det større behov for øjenkonsultationer, der vil komme i fremtiden som følge af vores stigende levealder. Vi har budt op til dans, vil I være med?
Fakta
Peter Fahmy & Jens Lindegaard, Øjenlægerne på Rådhuspladsen. Interessekonflikter: Der er anført potentielle interessekonflikter. Se forfatternes ICMJE-formularer [1]
Kære Per Michael Larsen.
Tak for dine kommentarer.
Vi er meget enige med dig, når du skriver, at der er brug for krav til kompetenceløft i forbindelse med brugen af nyt udstyr som f.eks. OCT. Hermed siger du jo også, at optikernes kompetencer ikke er tilstrækkelige på nuværende tidspunkt! Det er også vores opfattelse.
Det er selvsagt alvorligt, når man i sundhedsvæsenet udfører undersøgelser, man ikke har kompetencerne til. Ikke mindst når man, som i optikernes sted, udvider sit virksomhedsområde fra primært at lave briller og linser til også at tilbyde undersøgelse for diverse sygdomme. Mange optikere, vi taler med, føler sig heller ikke godt nok klædt på til denne nye rolle. Det er derfor positivt, når du skriver, at I er villige til at stille de nødvendige krav. Dette burde selvfølgelig allerede være sket. Det handler om patientsikkerhed og menneskers førlighed og i værste fald liv.
Det kompetenceløft, du selv efterlyser, kan derfor ikke vente på, at optikeruddannelsen på sigt gøres mere klinisk eller på en speciel efteruddannelse mhp. brug af diagnostiske dråber, som foreslået af taskforcen [2]. I bør bede Styrelsen for Patientsikkerhed hjælpe med at regulere området nu. Ligesom man oprindeligt skulle have en speciel autorisation for at tilpasse kontaktlinser, kunne man lave en autorisation, der kvalificerede til at tilbyde de »udvidede sundhedstjeks«. Det handler ikke kun om at lære at fortolke OCT, fundusfoto og synsfelter, men også om at få et grundigt kendskab til alle de tilstande, man ikke kan se på undersøgelserne. Ellers er man ikke forsvarligt i stand til at udelukke de sygdomme, man tilbyder at undersøge for. En autorisation forudgået af solid undervisning, og gerne en eksamen, vil øge patientsikkerheden betydeligt og give et stort kvalitetsløft, som vil være en fordel for jeres stand.
Hvis butikkerne samtidig skruer ned for deres intensive screening af alle raske kunder, men fokuserer på dem med dispositioner, symptomer eller fund, vil de ikke overbelaste sundhedsvæsenet i samme grad som nu – men i langt højere grad være en hjælp.
Er det en sådan en dans du byder op til, tror vi, at mange øjenlæger med glæde vil sige ja tak.
