Skip to main content

Selvfølgelig skal alle behandles lige forskelligt

Læge Imran Rashid, Frederiksberg. E-mail: imran.rashid@dadlnet.dk

2. feb. 2007
2 min.

Trods min fulde forståelse for professor Jørgen Lyngbyes (JL) personlige holdning til den skitserede situation om det pakistanske ægtepar, der bl.a. nævner, at »for rigtig mange muslimer er det et stort problem, at en mandlig læge eller sygeplejerske behandler en kvinde«, vil jeg knytte følgende kommentar.

JL argumenterer bl.a. »at læger og sygeplejersker i lige så høj grad mødes af en kulturmur, da vi som bekendt ikke befinder os i Pakistan.« Det kan JL meget vel have ret i, men uanset hvordan man vender og drejer det, er det et faktum, at kulturmødet er blevet et grundvilkår i ens arbejde som sundhedsperson i det danske sundhedsvæsen. Derfor nytter det ikke at argumentere, som JL gør, da det på ingen måde er befordrende for en konstruktiv håndtering af kulturmødet.

Når man har valgt at arbejde i det danske sundhedsvæsen, mener jeg samtidig, at man har sagt ja til at arbejde med alle slags mennesker. Jeg har indtil dato ikke mødt to patienter, der var ens, hvorfor min tilgang til forskellige patienter er forskellig fra gang til gang, trods en forhåbning om at give den bedst mulige medicinske behandling. I mine øjne er der derfor et akut behov for at gøre op med tanken om at behandle alle patienter ens, da vi først der for alvor kommer til at forskelsbehandle.

Det, som vi måske i højere grad har brug for at nå frem til, er en fælles erkendelse af, hvorvidt der er minimumskrav til det at være patient i det danske sundhedsvæsen, andre end at man er syg? Forhåbentlig vil alle kunne acceptere og aflæse det retoriske i spørgsmålet. Den logiske følgeslutning bliver så, at hvis vi ikke stiller andre krav til vores patienter, andet end at de er syge, må vi også blive bedre til at håndtere deres forskelligheder. Dette kræver så undertiden en højere grad af »tværkulturel empati«, som ingen af os er født med, men som vi alle kan blive bedre til. Personligt mener jeg da heller ikke, at man som muslimsk kvinde kan gøre krav på en kvindelig læge/sygeplejerske, men det afgørende for situationens videre forløb er måden, man vælger at tackle dette »kulturelle handicap« på. Håndteringen bør nemlig bero på faglighed og kulturforståelse og ikke en personlig/politisk holdning.

På den baggrund en stor tak til næstformanden i Lægeforeningen, Hans Axel Buhls fremsynede kommentar om, »at det ikke nytter at stille sig på bagbenene. Når patientens normer er anderledes, må man acceptere det særligt i lyset af, at vi som læger behandler mennesker og ikke (kun) sygdomme«.

Interessekonflikter: Imran Rashid underviser i kulturforståelse via foredragsvirksomheden Sundhed.dk og modtager undertiden honorering i forbindelse hermed.