Selvmord blandt læger


Det er nu et år siden, vi mistede (endnu) en lægekollega til selvmord.
For mig var det også tabet af en god veninde, og for andre var det tabet af en datter, søster eller kæreste.
For os omkring hende var oplevelsen uventet og pludselig. Men set indefra har der formentlig været tale om en længerevarende og ensom proces, som kulminerede i hendes beslutning om ikke længere at ville leve.
DR-dokumentaren »Mørklagt – den giftige tvivl« har sat fokus på en gruppe læger, der tidligere har arbejdet som dissektionsvejledere på Panum.
Fire unge læger blev diagnosticeret med kræft inden 35-årsalderen, og der er rejst mistanke om, at eksponering for formaldehyd i forbindelse med deres arbejde kan have været en medvirkende faktor. Tre af de fire læger er i dag døde af kræften. I den forbindelse er der rejst et spørgsmål: Er sammenhængen mellem lægernes sygdom og deres arbejde tilstrækkeligt undersøgt?
Det er svært at være uenig i, at dette er et enormt relevant spørgsmål. Ingen bør blive syg af sit arbejde, og ingen bør dø som følge af arbejdsrelaterede eksponeringer. Ved mistanke om en mulig sammenhæng har vi både en faglig og etisk forpligtelse til at undersøge den grundigt.
For mig rejser det imidlertid endnu et nærliggende spørgsmål: Hvordan forholder vi os til den veldokumenterede overhyppighed af selvmord blandt læger?
Selvmord er en kompleks størrelse med multifaktoriel ætiologi, og det er afgørende at anerkende betydningen af individuelle sårbarheder og livsomstændigheder. Dette adskiller sig imidlertid ikke principielt fra andre sygdomme, herunder kræft, hvor samspillet mellem disposition og eksponering er velkendt.
Hvis der eksisterer forhold i lægers arbejdsliv, som øger risikoen for alvorlig psykisk mistrivsel og selvmord, bør dette identificeres og adresseres. Det skylder vi både vores nulevende, afdøde og fremtidige kolleger.
Den observerede overhyppighed af selvmord blandt læger ser ikke ud til at være udtryk for tilfældigheder. Og når ikke det er tilfældigheder, er det vores ansvar at forstå, hvorfor det sker i blandt os.