Silverberg's principles and practice of surgical pathology and cytopathology. 4th edition. Vol. 1-2. Silverberg SG, DeLellis RA, Frable WJ et al, red.

Det skorter ikke på store, engelsksprogede opslagsbøger i patologisk anatomi, hvor man kan få et overordnet indblik i et organområde. Dette er naturligvis specielt relevant i de fagområder, man ikke selv beskæftiger sig med til hverdag, men hvor man ind imellem får brug for detaljer vedr. andre sygdomme, eller som generel opdatering i sit fag. Silverberg's principles and practice of surgical pathology and cytopathology hører til denne kategori af lærebøger og er netop udkommet i en fjerde udgave.Silverberg's principles and practice er opbygget som de fleste andre værker af denne type med et par indledende almene afsnit og dernæst afsnit om de enkelte organsystemer. Forfatterne til bogen hører til blandt koryfæerne inden for patologisk anatomi, hvilket giver sig smukt udtryk i den pædagogiske tilgang til ofte svære emner. Specielt forfriskende er det, at man ikke ukritisk har beskrevet de forskellige organsystemer efter samme skabelon, men har fokuseret på de ting, der er relevante i de givne tilfælde.Patologisk anatomi er et visuelt orienteret speciale, hvor erkendelse og genkendelse af vævsforandringer danner basis for diagnosen. Dette forudsætter distribution af et stort billedmateriale, som kan anvendes som reference til det, den enkelte patolog ser i mikroskopet. Silverberg's principles and practice indeholder et sådant rigt billedmateriale (desværre ikke alle i farver), og der medfølger to cd-rommer, hvor disse billeder tillige er placeret. Via cd-rommerne kan man sammensætte sin egen præsentation, enten som html-fil eller som PowerPoint-show og dermed bruge dem i diverse undervisningssituationer. Desværre er ikke alle fotografier af lige god kvalitet, idet nogle af billederne specielt i de første kapitler bæger præg af at have været undergået lidt for meget billedredigering med forsøg på at gøre uskarpe billeder skarpe. Dette kan gøres til en vis grænse, men i dette tilfælde er det altså nogle steder sket på bekostning af de cytologiske og morfologiske detaljer. En lille skønhedsfejl i et ellers helt fantastisk billedmateriale.Der er i patologkredse stor uenighed om anvendeligheden af finnålsaspiration, specielt fra de organer, som kan nås med en tykkere nål, og der er videnskabelige studier, der har vist, at grovnålsbioptering hos den øvede ikke indebærer større risiko for patienten end finnålsaspiration. Men så længe der ikke er enighed om dette, og så længe klinikere og radiologer fremsender cytologisk materiale fra f.eks. solide processer i lever eller halslymfeknuder til patologiafdelingerne, er (efter-) uddannelse nødvendig. Silverberg's principles and practice indeholder såvel tekst og billeder af cytologiske forandringer ved de tilstande, hvor cytologisk materiale anvendes i diagnostikken, og bidrager således til denne uddannelse.

Specielt i disse år går udviklingen inden for molekylær patologi og integration af molekylærbiologiske teknikker i den patologisk anatomiske diagnostik og forskning hurtigt, og Silverberg's principles and practice evner ikke blot at beskrive og forklare disse teknikker på en pædagogisk og forståelig måde, men den formår også at inkorporere teknikkerne i beskrivelsen af de enkelte organområder og deres specielle sygdomme. Anvendelsen af molekylærbiologiske principper (fraset immunhistokemi) i den daglige rutinediagnostik er kun i sin vorden, men der er ingen tvivl om, at de om få år vil komme til at optage en betydelig plads i det daglige arbejde på en patologiafdelingen.

Et af de vigtige principper i patologisk anatomi (og vel også i alle andre felter inden for lægevidenskaben) er at kende sine egne og sine kollegers begrænsninger, og det er i den forbindelse af stor betydning, at lærebogsforfatterne gør meget ud af at beskrive, hvornår forandringer kan anvendes i differentialdiagnostisk øjemed, og hvornår de er mere eller mindre uspecifikke. I den forbindelse pointerer forfatterne vigtigheden af et tæt samarbejde mellem patologer og klinikere for i fællesskab at finde frem til den mest sandsynlige diagnose, og at udveksling af kliniske og parakliniske data er alfa og omega for fortolkning af visse sygdomsprocesser. Det er mit håb, at denne lærebog kan bidrage til, at den gamle misforståede overbevisning om, at patologer (og for den sags skyld også radiologer og andre paraklinikere) helst skal vurdere forandringerne »blindet«, manes i jorden, så vi i fællesskab kan tilbyde patienterne den bedst mulige forklaring på deres sygdomme og tilbyde dem den mest optimale behandling.

To-bindsværket er for omfattende til at kunne anvendes som lærebog i studenterundervisningen, men det kan anbefales som kandidat til opslagsbog for læger under uddannelses til speciallæge i patologisk anatomi og til os andre, som har brug for lidt opfriskning på de områder, vi ikke ser mest af i det daglige, diagnostiske arbejde.

Philadelphia: Churchill Livingstone Elsevier, 2005.

2.656 sider. Pris: 236 GBP.

ISBN 0-443-06622-1.