Sindssygdomsbegrebet

Tak til overlæge Mette Brandt-Christensen og læge Aksel Bertelsen for artiklen »Sindssygdomsbegrebet i straffelov og psykiatrilov« [1].

I artiklen konstateres det, at sindssygdomsbegrebet uheldigvis ikke lader sig afgrænse. Det er tilsyneladende utilfredsstillende, fordi vi som læger frihedsberøver patienter, med henvisning til et begreb, som vi ikke kan definere. Som følge af lægeløftet skal vi samvittighedsfuldt og efter bedste evne arbejde for vores medmenneskers gavn. Vi skal give den rigtige behandling til vores patienter, og det indebærer til tider en frihedsberøvelse. Paradoksalt nok er vi efterladt i en gråzone, hvor vi frihedsberøver på et grundlag, som ses ud af en kontekst, men som vi ikke kan definere klart.Måske bør vi ikke søge efter en definition af sindssygdomsbegrebet, da nogle forhold simpelthen er udefinerbare. Kierkegaard har følgende eksempel:

Det Gode lader sig slet ikke definere. Det Gode er Friheden. For Friheden eller i Friheden er først Forskjellen mellem Godt og Ondt, og denne Forskjel er aldrig in abstracto, men kun in concreto [2].

Muligvis kan følgende analogi være oplysende: Det forrykte lader sig slet ikke definere. Det forrykte er ufrihed. For ufrihed eller i ufrihed ophæves først Forskjellen mellem Godt og Ondt, og denne Forskjel er aldrig in abstracto, men kun in concreto.

Vi kunne frygte, at frihedsberøvelser sker vilkårligt, når kardinalpunktet for frihedsberøvelsen ikke lader sig definere. Heldigvis kræver frihedsberøvelse efter psykiatriloven to uafhængige læger, godkendelse af en jurist og sanktionering af en overlæge. Patientklagenævnets praksis var i alle 35 tilfælde af frihedsberøvelse en godkendelse af de lægelige vurderinger [3]. Der er offentliggjort 176 afgørelser siden 1989 efter psykiatriloven på www.retsinformation.dk. Ingen af afgørelserne underkender det lægelige sindssygdomsbegreb. Der er således solid praksis for at anvende sindssygedomsbegrebet til korrekt behandling af den konkrete patient.