For to år siden skrev vi et indlæg i Ugeskrift for Læger [1], hvor vi påpegede risikoen ved vaccination uden aspiration før injektion af COVID-19-vaccinen på baggrund af nogle rapporterede sjældne bivirkninger under vaccinationskampagnen mod COVID-19-pandemien i bl.a. Danmark. Vi fik en række positive kommentarer på mail og telefonisk fra vaccinerende danske og udenlandske kolleger. Statens Serum Institut (SSI) anbefalede 18. marts 2021: »Sædvanligvis behøver man ikke at aspirere før injektion af en vaccine. I forbindelse med undersøgelse af en mulig sammenhæng mellem injektion af covid-19 vaccine fra AstraZeneca og optræden af sjældne men alvorlige tilfælde med blodpropper og blødninger, anbefaler SSI dog indtil videre, ud fra et forsigtighedsprincip, at aspirere inden indgift. Dette gælder for alle de godkendte covid-19 vacciner, både ved injektion i m. deltoideus, men også for den alternative mulighed for injektion i vastus lateralis, hvis injektion i m. deltoideus ikke er mulig«. Men 23. juni 2022 ændrede SSI anbefalingen uden faglig argumentation eller videnskabelige referencer eller omtale af vores artikel [1] til »Det har før været anbefalet, at aspirere før injektion med covid-19-vacciner ifm. undersøgelse af en mulig sammenhæng mellem injektion med Vaxzevria® og optræden af sjældne men alvorlige bivirkninger. Dette er dog ikke en anbefaling længere, og covid-19-vacciner kan injiceres uden forudgående aspiration«. Det minder lidt om Moses, der kom ned fra Sinais bjerg med de 10 Bud.
BMJ rapporterer nu [2], at en 32-årig ’fit and healthy’ engelsk klinisk psykolog og far til to børn døde efter en sjælden komplikation til AstraZeneca Covid-19-vaccinen if. retsmedicineren [2]. Han havde udviklet trombocytopeni og sagittal sinusvenetrombose [2]. Siden de første rapporter om denne type sjældne dødelige reaktioner på COVID-19-vaccinen har vi overvejet, om reaktionerne blev induceret af en proceduremæssig »smutter«, hvor COVID-19-vaccinen injiceres intravasalt i stedet for intramuskulært, hvilket kan fremkalde en sådan bivirkning [1] og andre immunologiske bivirkninger. Vi har bemærket en markant forskel i de koagulopatiske bivirkninger rapporteret fra de kliniske forsøg og fra efterfølgende vaccinationspraksis fra forskellige lande [1]. Ud over en sjælden autoimmun patogenese [3] kan dette skyldes forskelle i vaccinationsteknikken i de kliniske forsøg og i praksis, og det er derfor af interesse at vide i detaljer, hvordan injektioner blev udført i de kliniske forsøg. Vi har forgæves forsøgt at få oplysninger om injektionsteknik anvendt i AstraZeneca-forsøget. Det er ikke beskrevet i detaljer i originalpublikationen, hvordan injektionerne blev udført, og vi har uden held forsøgt at kontakte de »centre«, der ifølge publikationen udførte vaccinationerne i praksis og AstraZeneca. På nuværende tidspunkt ved vi derfor stadig ikke præcis, hvordan injektionerne blev udført i det kliniske forsøg.
Fokus på vaccinationsinjektionsteknik er generelt relevant ud fra et sikkerhedsperspektiv. Vaccination er generelt en lavrisikoprocedure, men med ekstraordinært høj volumen, der udføres i tusindvis hver dag som en rutineprocedure. Derfor er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt vi ved om den injektionsteknik, der anvendes i de kliniske vaccineforsøg.
Vi ved fra vores langvarige allergiimmunterapipraksis, at vi regelmæssigt får blodigt aspirat, når vi udfører allergivaccination, og vi har registreret blodigt aspirat i 1,2% af 2.321 tilsigtede subkutane injektioner i deltoideusregionen [4].
Inflammation som følge af injektion af vaccine (influenza) i bursa subdeltoidea er også en velbeskrevet procedurefejl, men også mindre kendt, og på baggrund af vores viden og egen erfaring bliver patienter ikke rutinemæssigt informeret om denne risiko, som let kan elimineres ved at ændre vaccinationslokalisation. Vores bekymring sætter ikke spørgsmålstegn ved den meget store positive effekt og meget lave risiko for alvorlige reaktioner efter COVID-19-vaccination. Vi har fået optaget en kommentar i British Medical Journal om vores bekymring og overvejelser efter det aktuelle tragiske dødsfald [5], og vi efterlyser nu en kommentar fra SSI til, hvorfor man har ændret vaccinationsvejledningen uden faglig argumentation eller referencer under henvisning til det aktuelle dødelige tilfælde og vores artikels gennemgang af relevant litteratur for to år siden.
Ugeskrift for Læger har videresendt dette indlæg til Statens Serum Institut, som oplyser, at de har fulgt Sundhedsstyrelsens anbefalinger om vaccination under covid-19-pandemien og ikke har yderligere kommentarer.
