Sjusk eller fusk? Hvad med læserne?

Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) har som en udløber af Milena Penkowa-sagen bedømt en række af professor Bente Klarlund Pedersens (BKP) videnskabelige arbejder. Ifølge UVVU’s udkast til afgørelse finder udvalget, at BKP har udvist grov forsømmelighed i hendes egenskab af ledende forfatter på en række artikler, der er publiceret med andre medforfattere, inkl. Milena Penkowa, og ved udeladelse af oplysninger om genbrug af materiale, der anvendes i andre artikler. UVVU vurderer samlet set denne adfærd som grov uagtsom og dermed uredelig, omsat til UVVU’s gældende regelsæt, som nu angribes fra flere sider.

Den ledende forfatters betydning

Formålet med dette indlæg er at se på den betydning, man i forskerkredse og i faglige bedømmelser tillægger den ledende forfatter på videnskabelige artikler, og – som modvægt til professor Niels Borregaards (NB) bastante udtalelser om det modsatte – at slå fast, at det i formidlingen af forskning er vigtigt, at læserne af videnskabelige artikler informeres om, at et givet materiale har været brugt i andre publikationer.

Den ledende forfatter (oftest den sidste i forfatterrækken) er typisk korrespondanceforfatter i forhold til det tidsskrift, som artiklen sendes til med henblik på optagelse og publikation. Vedkommende er som sådan garant for indholdet af den indsendte artikel, dvs. garant for, at den ud over formalia vedr. stil, omfang, medforfatternes bidrag m.v. også opfylder de krav om videnskabelig kvalitet og redelighed, som tidsskrifterne stiller, ofte med henvisning til internationale retningslinjer. Den ledende forfatter fungerer altså som »projektkoordinator« for udarbejdelse og publikation af den givne artikel, og har som sådan både et stort og et formelt endelige ansvar for indholdets validitet. Netop pga. det (formodede) ekstra arbejde og ansvar tillægges sådanne forfatterskaber ekstra betydning ved stillingsbesættelser, tildeling af akademiske grader, priser og forskningsbevillinger, hvor bedømmerne lægger vægt på antal artikler som ledende forfatter og den deraf afledte (formodede) evne til forskningsledelse. Rollen som ledende forfatter forudsætter altså qua den tilknyttede merit, at man har både evne og vilje til kritisk at vurdere det materiale og de data, som medforfatterne bringer ind i samarbejdet.

Formidlingen er vigtig

NB og ca. 70 andre medunderskrivere anklager UVVU for at lægge for stor vægt på, at BKP i en række artikler ikke har oplyst læserne om, at materialet også er brugt i andre artikler. NB’s argumenter er bl.a., at det er for besværligt, ja, endda »helt ligegyldigt«. Det er tankevækkende udtalelser, som negligerer et vigtigt element i formidlingen af forskningsresultater og deres baggrund, nemlig at formidlingen er til for læsernes/andre forskeres og ikke forfatternes skyld.

Vigtig viden for andre forskere

For andre forskere kan det i en række tilfælde være en stor hjælp og dermed vigtigt at vide, hvilke andre resultater, der med samme eller andre metoder er opnået på basis af det samme materiale eller dele deraf. Med en anden baggrund end forfatterne, vil nogle forskere ved sammenstilling af resultater på tværs af artikler med det samme materiale som grundlag, kunne se andre og nye biologiske sammenhænge, som forfatterne til artiklerne ikke selv har set. Manglende oplysning om genbrug af materiale bibringer endvidere læserne (og bedømmere af artiklerne i anden faglig sammenhæng) et fejlagtigt indtryk af den reelle arbejdsindsats bag de enkelte artikler, altså »uoplyst konstruktion af data«.

Måske skulle dele af forskningsverdenen justere adfærden efter UVVU’s taksameter og ikke omvendt.