Skævvridning af sygehusvæsenet

Rapporten: » Sundhedsvæsnets organisering« er en stor skuffelse. Rapporten skal give indtryk af at komme med forslag til den overordnede målsætning: At fremme befolkningens sundhed, herunder sikre lige og fri adgang til behandling, frit sygehusvalg, kvalitet m.m. Men det er rapporten grundlæggende ikke i stand til, fordi udvalget ikke har foretaget en analyse af sygehusvæsenets store problemer som:

• Skævvridningen og den stigende ulighed i sygehusvæsenet, hvor kirurgiske ventelister økonomisk præmieres på bekostning af det store problem: De akutte medicinske afdelinger med overbelægning

• Utilstrækkelige behandlingstilbud til psykiatriske patienter

• Stigende udgifter til medicin

• Planlægningen af de overordnede specialefunktioner

• Yngre lægers videreuddannelse til speciallæge

• Rekruttering og fastholdelse af personalet

• Ledelsen af det offentlige sygehusvæsen

Det er meget bemærkelsesværdigt, at udvalget ikke fokuserer på de stigende udgifter til medicin, som bliver en meget stor udgiftsbelastning i fremtiden. Hovedindholdet af rapporten er jo økonomi og påpegning af udgiftspres. Bør der ikke stilles spørgsmål ved medicinalvirksomhedernes superprofitter?

I gennemgangen af planlægningen påpeger rapporten, at planlægningen af højtspecialiserede funktioner og lands- og landsdelsfunktioner i dag foretages af Sundhedsstyrelsen. Samtidig konkluderer rapporten, at sygehusvæsenets store problem i dag er mangel på koordinering og centralisering af højtspecialiserede funktioner, som bør foretages af - Sundhedsstyrelsen. Jamen, det gør Sundhedsstyrelsen allerede i dag. Rapporten havde været noget værd, hvis der forelå en analyse af hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har været i stand til at løfte denne opgave. Gerne med konkret udgangspunkt i hele det nationale drama om Rigshospitalet, som langsomt bliver kvalt som hele rigets hospital.

Som medlemmer af Lægeforeningen bør vi kræve, at nødvendige reformer af sundhedsvæsenet bør hvile på sundhedsfaglige analyser, argumenter og dokumentationer. DADL's formand, Jesper Poulsen, hylder i en begejstret leder d. 13.01.03 rapportens konklusioner. Jesper Poulsen må fremlægge den sundhedsfaglige dokumentation for begejstringen.

FAYL's formand, som er medforfatter til rapporten, har i et flersiders interview mulighed for at fremhæve den sundhedsfaglige dokumentation. Det sker ikke. I stedet optræder Erik Jylling som administrator med forslag om lukning af halvdelen af landets sygehuse, og koncentrering af funktionerne på store regionale sygehuse. Men der er ingen dokumentation for, at større volumen sikrer en bedre behandling og udvikling. Store enheder hæmmer fleksibiliteten, vanskeliggør ændringer og er dermed en risiko i en foranderlig, dynamisk verden med bestandige nye krav. Det havde været befriende, hvis udvalget havde haft analyser af hvordan et udviklingsmiljø sikres.

Kan Lægeforeningen virkelig gå ind for opgivelse af gratisprincippet og for brugerbetaling?

Ugeskriftet bør give plads for en livsvigtig debat om de sundhedsfaglige præmisser for fremtidens sundhedsvæsen. Jeg forventer, at Lægeforeningens årsmøde medvirker hertil.