Skip to main content

Skal befolkningen tilbydes generelle helbredsundersøgelser?

Læge Lasse T. Krogsbøll, E-mail: ltk@cochrane.dk. Læge Karsten Juhl Jørgensen. Professor Peter C. Gøtzsche. Det Nordiske Cochrane Center, Rigshospitalet og Københavns Universitet

1. jun. 2011
3 min.

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen.

I flere medier har man berettet, at indførelse af helbredstjek vil give en gevinst i vundne leveår svarende til 26 kroner for hver investeret krone, og at det ikke koster noget at indføre. Tallene kommer fra en rapport fra Copenhagen Consensus Center [1], den er udarbejdet af tre sundhedsøkonomer og er baseret på Ebeltoftstudiet.

Dette studie kan slet ikke bære disse konklusioner. Bl.a. var det et lille studie (1.500 raske fordelt på tre grupper), der var brugt surrogatmål såsom blodtryk og BMI frem for f.eks. blodpropper og død, og ca. en fjerdedel af deltagerne faldt fra - måske dem, der ikke kunne tabe sig, holde op med at ryge eller ikke kunne dyrke motion? Medicinudgifterne er heller ikke indregnet.

Beregningen af antal vundne leveår bygger på en ekstrapolation fra ændringer i risikofaktorer, hvilket er meget usikkert. I et Cochranereview af 55 forsøg med interventioner mod forhøjede risikofaktorer fandt man, at det ikke førte til mindre sygelighed eller dødelighed hos raske [2]. Der var derimod effekt i studier med personer med diabetes eller hypertension. Dette afspejler udfordringen ved primær forebyggelse: De fleste, der har forhøjede risikofaktorer, har en lav absolut risiko. Når det drejer sig om screening, kan effekten forventes at være mindre og skadevirkningerne større.

Indførelse af generelle helbredstjek vil føre til megen overdiagnostik og overbehandling af raske, hvilket vil påføre dem mange bivirkninger af den ordinerede medicin. Disse bivirkninger, som kan være alvorlige, f.eks. hypotension og hypoglykæmi, er ikke med i økonomernes overvejelser. Al screening giver skadevirkninger og medfører øget sygeliggørelse - forskellen mellem at være en rask borger og at være patient er ikke uvæsentlig. Desuden vil det medføre flere invasive, opfølgende undersøgelser. Omvendt er risikofaktorerne ikke specielt gode at bruge til at udpege de få, som får sygdommen, og normale risikofaktorer kan skabe falsk tryghed og patient's delay.

Det er også i modstrid med evidensbaseret medicin at håndplukke et enkelt forsøg. Der er lavet andre randomiserede studier af helbredstjek [3], og de har ikke været så positive som Ebeltoftstudiet, især ikke dem, der havde sygelighed og dødelighed som effektmål.

Vi er i gang med et lave et Cochranereview om helbredstjek, hvor der fokuseres på balancen mellem gavnlige og skadelige virkninger. Det vil også være klogt at afvente resultaterne af det danske Inter99-forsøg, hvor 18.280 personer blev randomiseret til helbredstjek eller kontrol, hvis resultater om dødelighed forventes at foreligge i 2012.

Det ville være ulykkeligt at skride til politisk handling på et så spinkelt grundlag, som der her er tale om. Erfaringen viser, at når man først har indført screening, er det næsten umuligt at komme af med igen, selv om man er blevet klogere.


Referencer

  1. Pedersen KM, Bech M, Vrangbæk K. The Danish health care system: an analysis of strengths, weaknesses, opportunities and threats. Copenhagen Consensus Center, 2011. www.copenhagenconsensus.com (maj 2011).
  2. Ebrahim S, Taylor F, Ward K et al. Multiple risk factor interventions for primary prevention of coronary heart disease. Cochrane Database of Systematic Reviews: 2011, issue 1. art.no.: CD001561.
  3. Boulware LE, Marinopoulos S, Phillips KA et al. Systematic review: the value of the periodic health evaluation. Ann Intern Med 2007;146:289-300.