Skal eternittagene i Danmark fortsat frigive asbestfibre til miljøet?

Den sidste eternitplade med asbestindhold forlod Dansk Eternitfabrik i 1988. Indtil da havde fabrikken brugt 620.000 tons asbest til fremstilling af asbestcementprodukter, hvilket udgør 90% af al asbest, der er anvendt i Danmark. Det produkt, der blev produceret mest af, var de bølgeformede eternittagplader, der fortsat ligger på tagene i Danmark. Disse eternittage er alle over 30 år. De fleste blev fremstillet i 1960'erne og 1970'erne. Cirka 10% af eternitpladens vægt er hvid asbest (chrysotil) og resten er Portland cement. Asbestfibre kan frigives fra pladerne og omfanget af frigivelsen øges ved beskadigelse og nedbrydning af eternitpladerne. Nedbrydningen tiltager med tagets alder og tagets udsættelse for vand, sol, is, vind, mos, lav og luftforurening. Eternitpladernes tykkelse reduceres med 0,01-0,02 mm om året [1]. Pladerne er typisk 5-10 mm tykke. De frigivne asbestfibre fra eternitpladerne har intakt udseende og morfologi med uændret overflade [2]. De frigivne fibre har således bevaret deres helbredsskadelige virkninger. Det er usikkert, hvor mange eternittage der er i Danmark i dag, men BBR-registeret skønner, at der er eternittage på 1,3 millioner bygninger svarende til knap 30% af samtlige 4,5 millioner bygninger, der ifølge Danmarks Statistik findes i Danmark i 2019. Hvis et gennemsnitstag er 100 m² svarer det til et samlet areal på 130 millioner m² eternittage.

Tagene frigiver asbestfibre

Der er data fra en række lande (Brasilien, Holland, Italien, Polen, Australien og Sydafrika), som viser frigivelse af asbestfibre fra eternittage. I Polen, hvor de fleste målinger er udført, har man i den omgivende luft fundet op til 0,008 fiber/ml luft eller 8.000 fibre pr. m³. Koncentrationen af asbestfibre i luften var positivt korreleret med antallet af asbestcementtage i omgivelserne (r = 0,597) [3]. Den danske grænseværdi for arbejdsmiljøet er 0,1 fiber/ml. Den miljømæssige udsættelse vil være kontinuerlig modsat den korterevarende udsættelse fra arbejdsmiljøet. Der er meget få danske data og ingen luftmålinger. En mindre undersøgelse fra 2007 viste, at man rundt om tre huse med eternittage fandt asbestfibre i jordprøver, mos og slam fra tagene [4]. Dette viser, at der i Danmark sker en konstant frigivelse af små mængder asbestfibre fra eternittagene til omgivelserne.

Forbud mod asbestholdige tage

Malignt mesotheliom (MM) er den asbestbetingede sygdom, der vil være øget risiko for at få ved miljømæssig udsættelse for asbest fra eternittagene. I modsætning til de øvrige asbestbetingede sygdomme kan MM opstå efter en meget lille eksponering, og asbest er den eneste anerkendte årsag til sygdommen. MM hos kvinder er en god indikator for udsættelse for asbestfibre fra det omgivende miljø, idet kun få kvinder i Danmark har været erhvervsmæssigt udsat for asbest. Cancerregisterets data fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at incidensen af MM blandt kvinder de seneste 20 år steget fra ca. 15 tilfælde om året i slutningen af 1990'erne til over 30 tilfælde om året i perioden 2015-2017. Da eternittagene er den største kilde til den miljømæssige asbestudsættelse i Danmark i dag, må denne eksponering mistænkes for at være den måske væsentligste årsag til de miljøbetingede MM. Den hollandske regering har planer om at forbyde eternittage fra 2024 og vil tilbyde tilskudsordninger til nedrivning og etablering af nye tage [5]. Med den alder, som eternittagene har i Danmark i dag, skal man på grund af deres tilstand inden længe skifte til andet tagmateriale. Set fra en helbredsmæssig synsvinkel vil et forbud imod asbestholdige eternittage kunne reducere antallet at nye tilfælde af MM og over tid vil et sådant forbud være med til at udrydde denne dødelige sygdom. Selv om der ikke findes nationale tal for eksponering og helbredsrisiko, vurderes det på basis af den eksisterende litteratur, at et forbud mod asbestholdige tage må anbefales.