Content area

|

Skal fokus stadigvæk være på testning, og er smitteopsporingen god nok ?

Ligger problemet med den tiltagende smittespredning i Danmark mere i manglende opfølgning af positive personer end i en manglende testkapacitet. STPS svarer sidst i indlægget
Forfatter(e)
Eskild Petersen adjungeret professor Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitet chairman European Society for Clinical Microbiology and Infectious Diseases Emerging Infections Task Force tidligere overlæge Infektionsmedicinsk Afdeling Aarhus Universitetshospital. E-mail: eskild.petersen@gmail.com. INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Antallet af daglige PCR-test for SARS-CoV-2 er nået op på 115.000 svarende til næsten 21.000 pr. million indbyggere. Det er det højeste tal i verden [1], og f.eks. i Storbritannien tester man i øjeblikket ca. 5.500 pr. million indbyggere og i Japan ca. 250 [1].

Hvis de 50.000 hurtigtest udbudt af Falck lægges til, har vi en daglig testkapacitet på 30.000 pr. million indbyggere pr. dag.

Hvorfor har pandemien så udviklet sig over de seneste uger fra ca. 1.000 nye diagnosticerede dagligt til omkring 3.000? Kan yderligere testkapacitet hjælpe?

Måske skulle man se mere på smitteopsporingen.

Vi er vant til daglige tal fra Statens Serum Institut, som oplyser om antal nye diagnosticerede tilfælde, positivprocent, antal indlagte, antal på intensive afdelinger og antal døde [2]. Det giver alle en mulighed for at følge epidemiens udvikling og selv vurdere, om vi har kontrol over situationen eller ikke.

Smitteopsporingen er lagt i hænderne på Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Her oplyser man ingen tal på sin hjemmeside. Vi ved således ikke, hvor mange af de dagligt smittede som kontaktes inden for 24 timer, og hvor mange som man endnu ikke har fået kontakt med inden for f.eks. 36 timer. STPS anbefaler, at man som nær kontakt testes to gange, men der er ingen tal for, hvor mange nære kontakter man har talt med, og hvor mange af dem som har fulgt anbefalingen om at blive testet to gange.

En af de faktorer, som kan drive epidemien, er såkaldte »superspredere«, dvs. personer som smitter mange andre [3]. Man vil forvente, at man ved en effektiv kontaktopsporing vil finde superspredere, fordi mange positive personer vil pege på samme individ som kontakt. Det vil være vigtigt at vide, hvor mange superspredere STPS har identificeret, og hvilke situationer der er forbundet med en superspredningshændelse.

Gennem interviewet med den smittede med en positiv test får man oplyst mistænkt smittested, f.eks. i familien, på arbejdspladsen, undervisningsstedet etc. Disse oplysninger suppleres med interview med den smittedes nære kontakter og må selvfølgelig løbende analyseres, men der ligger ingen data i det offentlige rum.

Således er spørgsmålet, om problemet med den tiltagende smittespredning i Danmark ligger mere i manglende opfølgning af positive personer end i en manglende testkapacitet.

SVAR

Anette Lykke Petri, direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed. E-mail: presse@stps.dk. INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Tak for dit indlæg. Vi er rigtig glade for, at du interesserer dig for smitteopsporingens betydning for håndteringen af epidemien i Danmark, og vi vil i nedenstående forsøge at imødekomme dine spørgsmål.

Lidt om regelsættene

Styrelsen for Patientsikkerheds Coronaopsporing foregår inden for sundhedsfaglige og juridiske rammer. De sundhedsfaglige rammer udstikkes af Sundhedsstyrelsen, og de juridiske rammer er lovgivningen, herunder GDPR-regelsættet.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i sit arbejde med at publicere smitteopsporingsdata et særligt hensyn at tage til private helbredsoplysninger og personhenførbarhed. Det kan opleves som meget følsomt at spørge de smittede om, hvad de har foretaget sig to døgn før, de fik symptomer. Det er frivilligt, om borgerne vil medvirke, men ønsker de at medvirke, har de krav på vores fortrolighed. Fortroligheden er afgørende for, at vi kan få de oplysninger, der skal til for at bryde smittekæder. Coronaopsporingens database er hverken et statistisk eller et videnskabeligt værktøj, men et arbejdsredskab til understøttelse af styrelsens arbejde. Derfor publicerer vi kun data på et overordnet niveau.

Data

Vi har løbende delt data fra smitteopsporingen i rapportform. Data fra smitteopsporingen er for nylig også blevet publiceret på styrelsens hjemmeside, hvor tallene opdateres dagligt. Her findes blandt andet data for, hvor mange smittede og nære kontakter Coronaopsporingen har været i kontakt med, samt en opgørelse over, hvor de smittede selv formoder, at de er blevet smittet. Du kan se nøgletal for smitteopsporingen her: https://stps.dk/da/sundhedsfare-og-beredskab/coronaopsporing/om-coronaopsporing/resume-af-coronaopsporingens-aktiviteter-de-seneste-7-dage/

Vi har således de data, du efterlyser, vedrørende de nære kontakter. Vi har derimod ikke mulighed for i vores eget datasæt at undersøge, hvor mange af de nære kontakter der testes to gange, da vi ikke ligger inde med testdata. Vi opretter en henvisning, og det er i det regionale henvisningssystem, at man kan se, om en henvisning bliver brugt. På baggrund af rådgivning for Center for Cybersikkerhed og risiko for phishing må vi ikke spørge til de nære kontakters cpr-nummer, når vi ringer til dem, da borgerne skal have tillid til, at myndighederne ikke ringer op og beder om cpr-nummer, NemID eller lignende. Statens Serum Institut er derimod i besiddelse af de data, der også har været omtalt offentligt.

Supersprederbegivenheder

Du efterlyser samtidig data om supersprederbegivenheder. Vi har løbende identificeret supersprederbegivenheder og også orienteret offentligheden om dem på et overordnet niveau, bl.a. på pressemøder. Men selv på et overordnet niveau afstedkommer offentliggørelse om disse begivenheder kritik. De medvirkende i supersprederbegivenheder føler en uberettiget skyld og skam, og med sådanne følelser får vi ikke brudt flere smittekæder. Vi skal fortsat passe på de mennesker, der giver deres oplysninger til os, for at vi kan lave vores arbejde.

Test versus smitteopsporing

Endelig antyder du, at den tiltagende smittespredning ligger i manglende opfølgning og ikke i manglende testkapacitet. Statens Serum Institut har for nylig offentliggjort en ekspertrapport [1] om effekten af kontaktopsporing. Den peger på, at størst reduktion i kontakttallet kan nås ved opsporing af primære tilfælde og reduktion i ventetiden på test og testsvar (for hver dag ventetiden til test og testsvar forsinkes for primærtilfælde stiger kontakttallet med 4%). Smitteopsporingen kan rådgive og vejlede de smittede, men en efterlevelse af rådgivningen påhviler den smittede selv. Der er bl.a. for nylig publiceret en undersøgelse [2] om manglende overholdelse af isolation.

Endnu engang tak for dit indlæg, jeg værdsætter en konstruktiv debat.

Bedste hilsener
Anette Lykke Petri

.

Litteratur

1. Statens Serum Institut. Ekspertrapport af den 10. december 2020. https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/ny-rapport-om-effekten-af-kontak....

2. Jørgensen F, Lindholt MF, Petersen MB. Befolkningens selvrapporterede overholdelse af
anbefalingerne om selvisolation. HOPE-projektet (www.hope-project.dk). 13. december 2020. https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Nyt-fra-fondet/Nyheder/Kun-god....

Blad nummer: 

Litteratur

  1. https://ourworldindata.org/coronavirus-testing

  2. https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata

  3. Chang S, Pierson E, Koh PW et al. Mobility network models of COVID-19 explain inequities and inform reopening. Nature (online 10. nov 2020).

Right side

af Henrik Isaksen Dietz | 19/04
2 kommentarer
af Bjørn Asser Hansen | 17/04
1 Kommentar
af Christian Emil Møller | 17/04
8 kommentarer
af Søren Bache | 17/04
3 kommentarer
af Kristina Herbst | 17/04
2 kommentarer
af Morten Holm | 16/04
2 kommentarer
af Poul Henning Madsen | 16/04
6 kommentarer