Et af tidens hotte emner er modtagelsen af akutte patienter i vagten. Hvem skal lave arbejdet? Skal vi have speciallæger i vagt, og hvad betyder det? Der er ingen tvivl om, at patienterne ønsker at blive set af en speciallæge hele døgnet rundt. På den anden side er der heller ingen tvivl om, at speciallægerne (inden for det medicinske område) helst vil sove hjemme. Sidstnævnte er forståeligt. Man vænner sig hurtigt til at sove i sin egen seng, efter at man har haft døgnvagter i mange år. Derfor er mange speciallægers undskyldninger for ikke at ville have vagt både farverige og morsomme. Hensynet til patienten og hospitalets produktivitet er de mest brugte argumenter, jeg hører. Det er selvfølgelig vigtige temaer - men ...
Hvad er speciallægernes opgave i akutmodtagelsen døgnet rundt? Jeg forestiller mig ikke, at speciallægerne skal modtage alle patienter som førstelinjeperson. Det er stadig de uddannelsessøgendes opgave. Hvis det ikke er sådan, vil det blive meget vanskeligt at uddanne de yngre læger. Det vil sige, at hvis speciallægerne frygter, at de skal lave arbejde, som kan varetages på et lavere kvalifikationsniveau, er frygten ubegrundet.
Hvorfor er det så vigtigt med speciallæger i vagt?
Dels for at kunne supervisere de yngre læger. Der kommer mange patienter i akutmodtagelserne, og når de nye supersygehuse er færdige, vil det kræve stort overblik og evne til at prioritere. Det er en opgave, som skal varetages af speciallæger. Samtidig vil mulighederne for diagnostik i vagten blive væsentligt forøget, hvilket vil øge behovet for supervision fra speciallægeside.
Hvilke speciallæger er der behov for?
Anæstesiologer og obstetrikere har i dag bunden vagt for speciallæger og har haft det i mange år. Der vil være behov for, at de medicinske og gastrokirurgiske speciallæger også kommer i bunden vagt. Man kan diskutere, om kardiologer skal være i bunden vagt og derved kan dække det medicinske område. Som jeg har opfattet udmeldingerne fra Dansk Kardiologisk Selskab, mener man, at det er fagligt nødvendigt, hvis der modtages hjertepatienter. Det synes jeg umiddelbart er en god ide, men det vil blive hårdt for vores kardiologer, fordi vagthyppigheden vil blive høj.
Mine tanker går på, at man deler den bundne vagt blandt alle medicinske overlæger, således at arbejdsforholdene bliver tålelige. Men det er selvfølgelig en diskussion, som man kan tage på det enkelte hospital.
Jeg håber, at jeg har argumenteret for, at det ikke er for at genere speciallægerne, at der er et ønske om, at der skal være tilstedeværelse hele døgnet rundt, men at det er nødvendigt af hensyn til patienterne, de yngre lægers arbejdsvilkår samt driften i de store akutmodtagelser.