Skal vi have en ottende lægerolle – digital sundhed?

»Der tales meget om det« noterer en overlæge i intern medicin i JOHO’s spørgeskema om digital sundhed og slutter kommentaren af med »Hvad er det egentlig?«. Det spørgsmål rammer måske hovedet på sømmet. Er digital sundhed et buzzword, allerede ankommet eller fremtiden? Umiddelbart ja til alle tre. I JOHO har vi spurgt læger om deres interesse for digital sundhed, samt hvorvidt de kunne forestille sig, at digitale kompetencer bliver så central en del af lægegerningen, at de kunne blive en decideret lægerolle.

De syv lægeroller danner grundlaget for de kompetencer, som speciallægen skal besidde, og er aktuelt defineret ved at omfatte medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. Men er de fortsat dækkende for, hvad en læge anno 2021 bør kunne? Kan der overhovedet presses flere kompetencekrav ind til læger? På medicinstudiet fylder digital sundhed meget lidt. Hvordan kan nye og »gamle« læger klædes på til fremtidens digitale sundhed?

Hvad er digital sundhed?

Blandt de 60 læger, vi spurgte, var retningen tydelig. Hele 87% svarede »Ja« til »Er du interesseret i at lære (mere) om digital sundhed indenfor dit felt?«. Men hvad er det egentlig? Digital sundhed er overordnet set et paraplybegreb for en bred vifte af teknologier – både hardware (fysiske enheder) og software (instruktioner, der styrer teknologi), der benyttes inden for sundhedsområdet [1]. På nuværende tidspunkt omfatter digital sundhed således områder som elektroniske patientjournaler, telemedicin, robotkirurgi, mobile apps og »wearables«, som oftest beror på et fundament af teknologier, der kan håndtere store datasæt (big data), og som bruger kunstig intelligens (analyseredskab).

Lægeroller fra Canada til Danmark

I 1990’erne stillede The Royal College of Physicians and Surgeons of Canada sig selv spørgsmålet: Hvordan kan medicinsk uddannelse bedst forberede kommende generationer af læger? Det var den centrale udfordring, der resulterede i en række lægeroller [2, 3]. I Danmark indførte man lægerollerne for omkring 20 år siden, og de er er kun blevet justeret minimalt siden. Der har løbende været andre forslag til selvstændige lægeroller såsom patientsikkerhed [4], tryghedsskaber [5], innovator [6], entreprenør [7], informatiker [8], en sundhedsøkonomisk rolle [9] og beslutningstager[10]. I sin tid som formand for LVS udtalte professor Henrik Ullum: »Måske har vi brug for at definere en ottende lægerolle som patienternes teknologiske guide« [11]. Digitale kompetencer er isoleret set ikke målet i sig selv, men der er brug for en supplerende videnskompetence eller rolle, når fremtidens patienter konsulteres via telemedicin, eller så behandlingsalgoritmer ikke bliver en black box for læger [12]. Cirka halvdelen (52%) af de 60 læger i JOHO´s spørgeskema vurderer, at digitale kompetencer godt kunne blive en ny lægerolle, men endnu et krav til læger kan måske få »kompetencebægeret« til at flyde over – så noget andet skal måske fjernes?

»Digitale læger« er et EU-krav

Sundhedsdatastyrelsen udarbejdede i 2018 »Strategi for digital sundhed 2018-2022« og EU-Kommissionen har udtalt, at »Training in digital knowledge and skills should become a new core component of training for future and current doctors in all Member States« [13]. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet skriver: »Den digitale udvikling forandrer med stor hast vores samfund og vil også få afgørende betydning for sundhedsvidenskaberne«. I nogle lande har man sågar indført ordinerbare apps, hvilket kræver diskussion af både muligheder og udfordringer som dataejerskab, ansvarsforhold, den digitale kløft og manglende regulering [14].

»Så er mit svar klart ja«

Vi stillede tre prominente skikkelser inden for digital sundhed to spørgsmål. Til spørgsmålet »Skal vi have en ottende lægerolle, der omfavner digital sundhed?« svarede professor Sisse R. Ostrowski, der er interim studieleder for den helt nye uddannelse master i personlig medicin, således: »Mit svar (er) klart ja« og fortsætter: »Mere specifikt er der således behov for en grundlæggende forståelse af sundhedsdata, dataanalyse og -fortolkning af komplekse data, organisatoriske, etiske, retslige, sociale samt patientsikkerhedsmæssige aspekter og implikationer«. Praktiserende læge Michael Hejmadi, der er medforfatter til bogen »Doktor Hansen har set sin sidste patient«, returnerede naturligvis med en lydfil, hvori han svarede: »Det digitale er ligesom et sprog … en basal forståelse af verden. Om det så skal være en ottende lægerolle, er lidt svært. Ligesom alt det andet er det vigtigt, men som måske ikke er en enkeltstående central ting. Og dog. I starten tænker jeg faktisk, at vi er nødt til måske til at have en digital lægerolle«. Slutteligt spurgte vi formanden for Dansk Selskab for Digital Sundhed, læge Lars Kayser, der nok havde et mere balanceret syn end forventet ud fra sin rolle: »Jeg har de første år været meget for en ottende rolle, men efter at have undervist mange medicinstuderende og hørt deres tanker er jeg i dag slet ikke i tvivl om, at vi nok snarere allerede har for mange roller ... det centrale er, at lægen får reetableret sin kernekompetence som diagnostiker og behandlingsansvarlig og har forståelse for de data og observationer, der ligger til grund for de processer«.

For at være løsningsorienterede spurgte vi også: »Hvis du har mulighed for at tage et initiativ inden for digital sundhed i morgen, hvad skulle det så være?« Sisse R. Ostrowski: »Så ville mit initiativ for at understøtte digital sundhed klart være uddannelse – både præ- og postgraduat! Teknologisk udvikling og uddannelse bør gå hånd i hånd«. Michael Hejmadi derimod vil hellere ændre vores tilgang: »Hver eneste gang vi foretager os en løsning, skal vi overveje, om der her er en algoritme, der kan hjælpe, så vi skal bruge lidt mindre lægeenergi på ting, der er gentagelser …« og Lars Kayser svarede: »At få digital kompetence skrevet ind i de resterende roller for lægen samt at etablere en specialisering som i USA for speciallæger, hvor de efter et år kan blive speciallæge i sundhedsinformatik ved siden af deres grundspeciale«.

Det tyder på, at læger ønsker at være klar til et mere digitaliseret sundhedsvæsen i fremtiden – måske som en decideret lægerolle, som samtlige læger bør være i besiddelse af i nogen grad? Universiteterne, hospitalerne, praksissektoren og speciallægeselskaberne har her en større opgave, der kalder på yderligere opmærksomhed.