Skip to main content

Skatteministeren må afskaffe skadelig lønsumsafgift

♠ Alment praktiserende læge Gert Storm Kristensen, Lynge. E-mail: gsk@dadlnet.dk

22. aug. 2008
1 min.

Åbent brev til skatteminister Kristian Jensen.

Er der mangel på praktiserende læger? Ja, og vil du gøre noget for, at denne mangel forsvinder?

Så start med at fjerne den dybt uretfærdige skat, der hedder lønsumsafgift, og som hospitalsansatte læger ikke skal betale.

Jeg betaler ca. 40.000 kr årligt i særskat, som jeg var sluppet for ved at blive i hospitalsvæsenet.

Dvs. at hvis jeg er praktiserende læge i 25 år, bliver min livsløn formindsket med en mio. kr., som jeg havde sparet ved at være lønmodtager.

Så havde jeg også fået længere ferier og mere kursusfri med løn.

Jeg skal derfor opfordre dig, skatteminister Kristian Jensen, til at ændre loven om lønsumsafgift, så de praktiserende læger ikke specifikt udpeges som afgiftsobjekter, og sikre, at de fritages for lønsumsafgift i fremtiden.

Det er bare totalt skævvridende i sundhedsvæsenet og dybt skadeligt for primærsektoren.

God fornøjelse.