Skizofreni

Tak skal du have, Niels, for dit debatindlæg angående patienter, der er indlagt på en retspsykiatrisk afdeling med diagnosen skizofreni og bestemt ikke er skizofrene (Ugeskriftet 2010;172:2102).

Jeg husker godt dit udsagn om, at »vi i Danmark måske diagnosticerer flere skizofrenier, men til gengæld vil vi helbrede skizofreni«.

Jeg synes ikke, at det er rimeligt. At høre stemmer er ikke ensbetydende med skizofreni. Der findes massevis folk, der hører stemmer, og slet ikke er syge, (jævnfør Marius Romme, prof., dr.med., Univ. Maastricht: Stimmenhören akzeptieren, 1993). Raske, der hører stemmer, integrerer stemmerne i deres personlighed, betragter stemmerne som den indre rådgiver, skytsengel, personlig vejleder, men de har friheden til at afgøre, om de vil følge stemmernes råd eller ej. De fleste raske, der hører stemmer, oplever stemmerne som en berigelse af deres tilværelse og vil afvise psykiaterens påstand om, at de er syge. Til gengæld: Psykotiske personer, der hører stemmer, oplever stemmerne som egodystone, imperative, nedværdigende kommenterende og generende, oplever stemmerne som en lidelse.

Kun imperative og kommenterende stemmer tyder på en skizofrenidiagnose (jævnfør ICD 10).

Patienter, som frembyder psykotiske symptomer, og som bestemt ikke er skizofrene er:

1. Stofmisbrugere: især hashmisbrugere, hvis diagnosen er stillet, mens patienten var i stofpåvirket tilstand. Patienten frembyder psykotiske symptomer, mens stoffet er i kroppen, men når patienten er ædru igen, er »psykosen« forbi. Da stofferne, især hash, forbliver lang tid i hjernen, skal vi vente flere måneder efter sidste stofindtag, før vi stiller en skizofrenidiagnose. Behandlingen er selvfølgelig stoffrihed og ikke medicin.

2. Akutte forbigående psykoser: Der findes personer, som oplever psykoser, og efter kort tid er psykosen forbi, uanset om de får behandling eller ej. Jeg synes, de kan være heldige, hvis de ikke møder psykiateren, før de er raske igen. De risikerer at blive sygeliggjort med diagnosen skizofreni og få tilbud om antipsykotiske medicin, som slet ikke er nødvendig.

Patienter, som ikke frembyder psykotiske symptomer, men misfortolkes som skizofrene er:

3. Autister i voksenalderen, som hidtil ikke er diagnosticeret som autister, og deres snak om sære specialinteresser sammen med deres deficit i kommunikation og sociale interaktion vil føre psykiateren til en skizofrenidiagnose.

4. Karakterafvigere, som Niels har nævnt, men derudover har jeg mødt flere patienter med skizoid personlighedsforstyrrelse, som har fået en skizofrenidiagnose, uden at der er dokumenteret skizofrenisymptomer.

Jeg synes vi kun skal behandle personer, som er lidende, mens de hører stemmer, og de andre hører ikke til i vores regi.

> Svar:

Debatindlægget har været forelagt Niels Ljungberg, som ikke har nogen kommentarer.