Slip 6.000, så kan du blive opereret med det samme!

Det forlyder at en ny (?) praksis breder sig blandt praktiserende speciallæger. Der er lang ventetid, men hvis man betaler ekstra, kan man hurtigt komme til.

Historie

En bramfri sømand begyndte midt i 1990'erne at få sovende fornemmelser og stikkende smerter i underarme, hænder og ben. I 1997 søgte han læge, men »der skete for lidt«, så på eget initiativ kontaktede han en praktiserende speciallæge i ortopædkirurgi. Denne forlangte 600 kr. »bare for at lade mig komme«. Efter undersøgelsen mente speciallægen at »nerverne var i klemme« og tilbød operation. Der var fire måneders ventetid, »men hvis du slipper to gange tre tusind kan vi snakke om det«. Patienten var meget ked af sin tilstand og indvilgede i at betale, hvorpå han samme dag blev opereret ved det ene håndled og ugen efter ved det andet. Det hjalp ikke, tværtimod fik han langsomt flere og flere symptomer både i arme og ben. Nogen tid senere søgte han på ny læge og blev genhenvist til den praktiserende kirurg. Igen fik han at vide at der var fire måneders ventetid. Patienten beklagede sig over dette, og speciallægen indvilgede i at tage ham hurtigere uden ekstrabetaling fordi han »havde været der før«. En måneds tid efter blev sømanden så opereret for anden gang, på samme måde og på begge sider. Heller ikke denne gang hjalp operationerne, tværtimod gik det fortsat den gale vej. Et år senere begyndte han også at føle sig svimmel. Egen læge tog blodprøver, men sømanden syntes stadig at der skete for lidt, så han forlangte - forunderligt at sige - endnu en gang at blive henvist til den praktiserende kirurg som i patientens øjne »jo var en dygtig mand«. Ventetiden blev af kortere varighed (uden ekstrabetaling), og efter undersøgelsen tilbød kirurgen ham for tredje gang den samme operation på begge sider. »Men dér trak jeg mig sgu«, sagde sømanden. Så viderehenviste kirurgen ham til sin gode kollega, en praktiserende speciallæge i neurologi, som viste sig også at have fire måneders ventetid. »Men hvis jeg slap 1.500 kr., var der kun en uge«. Det skete, og patienten fik efter undersøgelsen at vide at han havde »nervebetændelse«.

Historien rummer flere aspekter. For det første er det uheldigt at der ikke allerede i starten blev foretaget neurofysiologisk undersøgelse eftersom der var symptomer fra alle fire ekstremiteter. For det andet er det vanskeligt at begribe hvordan den praktiserende kirurg - uden forudgående neurofysiologisk undersøgelse eller anden udredning - kunne tilbyde de samme operationer ikke to, men tre gange i træk, selv om de to første forsøg var mislykkedes. Men det er ikke mit ærinde.

Jeg finder det betænkeligt at patienter kan betale sig til kortere ventetider i speciallægepraksis. Det må jo betyde at speciallægen hele tiden sørger for at der er rigelig luft i arbejdsplanen, så han kan tage ekstrabetalende patienter hurtigt ind. Og jo mere luft der er i planen, desto længere bliver ventetiden. Jo længere ventetiden er, desto flere betalere vil der melde sig. Og jo flere betalere der melder sig, desto mere luft kræves der i planen. Og jo ... der er gang i pengemaskinen.

Er det acceptabelt set ud fra et etisk synspunkt? Bør Sygesikringen overveje at uddele flere ydernumre for at afkorte ventetiderne og skærpe konkurrencen? Har Lægeforeningen en holdning til det?

SVAR