Smitsom plettyfus i medierne

Der har været mediebevågenhed omkring en mulig afprøvning på tyske koncentrationslejrfanger af en vaccine mod plettyfus produceret af Statens Serum Institut i 1944. En ny bog »Medicin uden grænser« baseret på arkivstudier af specialestuderende ved RUC, Henrik Tjørnelund, fik foromtale i dagbladet Politiken den 19. oktober og var derefter omtalt i TV-avisen og siden i Berlingske Tidende den 21. oktober. Jeg studsede over den parathed, der blev lagt for dagen til at dømme implicerede, inden bogen var officielt tilgængelig. Chefredaktøren for »Dagens Medicin«, Kristian Lund, kaldte således den 25. oktober i lederartiklen, »Et hak i omdømmet«, begivenhederne for en skandale og en forbrydelse. En skitse forsynede bygninger (fra 1980'erne!) på Statens Serum Institut med pigtrådshegn.

Sygdommen plettyfus skyldes Rickettsia prowazekii, en mellemting mellem bakterie og virus. Den overføres med inficerede kropslus gennem lusenes afføring, som indføres gennem huden, når offeret kradser sig. Sygdommen forekommer ved ringe kropshygiejne under sammenstuvning af forkomne mennesker i samfund under opløsning grundet krig. I forbindelse med 1. Verdenskrig var der 20-30 mio. syge og tre mio. dødsfald af plettyfus. I Serbien døde godt fjerdedelen af landets læger. Plettyfus var med til at svække tropperne under Napoleons felttog i Rusland 1812. Sygdommen bredte sig ved tilbagekomsten med anslået 200.000 døde. Plettyfus hærgede under den amerikanske borgerkrig. Under en epidemi i Mexico blev mikroorganismen i 1910 identificeret af amerikaneren Howard Ricketts. Det kostede ham livet. Dette var historiske kendsgerninger for ledelsen af det danske epidemiberedskab under 2. Verdenskrig.

Plettyfus kan i dag behandles med antibiotika. Det kunne den ikke dengang. Midlerne var aflusning og kropshygiejne. Lus kan udryddes med DDT udviklet af schweiziske Geigy. DDT blev anvendt af amerikanerne og reddede Napoli i 1943-1944. Plettyfus efterlader immunitet, dvs. der kan vaccineres imod sygdommen. Under 2. Verdenskrig satte danske myndigheder gang i udviklingen af en vaccine. Dette var åbenbart på linje med, hvad man havde gjort i USA, hvis tropper var beskyttet af »Cox-type vaccine« mod plettyfus. Der er således intet odiøst i projektet på Amager Boulevard i København. Man udviklede en vaccine til at beskytte ikke mindst den danske befolkning, hvad der var gode grunde til med flygtningestrømme allerede på vej fra Tysklands sammenbrud. Fire medarbejdere på Statens Serum Institut fik plettyfus, ingen døde.

Hvordan afprøver man en vaccine? Først ved at se, om den er farlig, og dernæst ved at se, om den beskytter mod sygdommen. Der har ikke været redegjort for, hvilken skade den muligt påførte fanger i koncentrationslejren Buchenwald i Tyskland. Scenariet er ekstremt utiltalende, og anvendelse af tvang generelt utilstedelig. Videnskabsetiske regler, som i dag er gældende, er indført på grund af lidelser og dødsfald som følge af lægers medicinske forsøg på koncentrationslejrsfanger.

Men før man skrider til en massevaccination, må man vide, om vaccinen beskytter. Vaccinen skal undersøges hos personer, som er udsat for at få sygdommen. Man må kunne følge sine grupper og helst kunne ekskludere i forvejen immune (Weil-Felix serum-reaktion fra 1916). I en samlet etisk vurdering tæller det, at plettyfusvaccinen var udviklet til at beskytte dem, som fik vaccinen, og beskytte almenvellet, som var truet, samt at vaccinen, efter hvad der foreligger, ikke var farlig.

»Medicin uden grænser« udkom i begyndelsen af november på Syddansk Universitetsforlag og med bidrag fra Politikens fond. Underlig titel - der var jo en tydelig grænse mellem de allierede, som havde en vaccine mod plettyfus, og havde DDT, og aksemagterne, herunder Danmark, som kun havde sygdommen. Efter udgivelsen har to indlæg i »Dagens Medicin« den 15. november afvist bogens påstand om, at danskere kendte til afprøvningen i tyske koncentrationslejre. Det samme skriver chefen for Statens Serum Institut, Nils Strandberg-Pedersen, i en kronik i Berlingske Tidende den 20. november. Står »Dagens Medicin« ved lederartiklen fra den 25. oktober?

Litteratur: