Snak alkoholvaner, når det er relevant

I Ugeskrift for Lægers artikel [1] opfordres lægerne til ved enhver lejlighed til at tale med patienterne om rygestop. Sundhedsstyrelsens Mads Lind anbefaler brug af metoden Very Brief Advice.

Rygning er den mest betydningsfulde risikofaktor for dårligt helbred og tidlig død fulgt af fysisk inaktivitet og alkohol [2]. På linje med reduktion af antallet af rygere er en reduktion af alkoholforbruget afgørende for forløbet af en lang række sygdomme. Alkoholforbruget er for eksempel den faktor, der betyder mest for prognosen hos patienter med alkoholrelaterede leversygdomme. Derfor bør man hilse ethvert initiativ velkomment, der kan lette vejen til reduktion af disse risikofaktorer. Vi er enige i den skepsis, som er udtrykt af Anders Beich fra DSAM og Anna Mette Nathan fra Lægeforeningens Forebyggelsesudvalg [1]. På alkoholområdet er det dokumenteret, at både læger og patienter finder det ødelæggende for kontakten mellem læge og patient, når lægen ved hver eneste samtale spørger til alkoholforbruget, og de seneste studier af effekten af screening og kort intervention over for alkoholproblemer i store pragmatiske studier i den virkelige verden har vist sig ikke at have effekt [3-5]. Dette gælder både studier i almen praksis og på hospitaler, så der er ikke dokumentation for en generel anbefaling af screening og kort intervention, når det gælder alkohol.

Skal vi så slet ikke spørge ind til eller rådgive om alkoholvaner? Jo, det er selvfølgelig en god idé at identificere alkoholproblemer – eller andre livsstilsproblemer – i de tilfælde, hvor det er relevant for det problem, som patienten henvender sig med på hospitalet eller i almen praksis. Det er det, fordi man kan gøre noget ved alkoholproblemer. Det er ikke svært, alle kan lære det, og alene at tale med patienterne får mange til at reflektere over deres alkoholvaner. Lægen kan sagtens forklare, hvorfor det ved en given konsultation er relevant at drøfte risikofaktorer, og det behøver heller ikke at tage lang tid. Det viser flere års erfaring med motivationssamtalen. Og det bliver nemmere for lægen at bringe emnet på bane, hvis der spørges til flere risikofaktorer: Må jeg spørge om din livsstil: kost, motion, rygning, alkohol?

I den forbindelse bør alle kommuner gøre det nemt for de praktiserende læger og hospitaler at henvise til det kommunale alkoholbehandlingstilbud. Lægen kan selvfølgelig også henvise patienten til telefonrådgivningen på Alkolinjen 80 200 500, www.alkolinjen.dk/, som er bemandet af sundhedsprofessionelle og rutinerede rådgivere, som kan rådgive om alkoholvaner og behandlingstilbud.