Snup en tudekiks, Manniche

Lægen Vibeke Manniche med den pudsige selvkomponerede titel børne-unge læge udtaler sig gerne og hyppigt om stort set alt. Senest har hun i Ugeskriftet (167/32) den 8. august bl.a. udtalt, at hun bliver ekstremt provokeret af kvindelige læger, der bærer tørklæde, fordi det for hende er »et symbol på ekstrem kvindeundertrykkelse«. Manniche mener heller ikke, at tørklædet er særlig hygiejnisk, eller at man kan sende disse tørklædebærende kvinder i praktik.

Som underviser (i kommunikation) af lægestuderende kan jeg kun erklære mig dybt uenig med Manniche. Jeg taler ofte med disse unge kvinder, som virker modne, velovervejede og bestemt ikke undertrykte, men opfatter tørklædet som en del af deres identitet. Det, de spørger mig om, er, hvorvidt jeg forventer, at de på deres kommunikationserhversdag på de store københavnske hospitalsafdelinger kan få vrøvl grundet deres tørklæde. Det kan jeg heldigvis afkræfte; det har jeg aldrig oplevet. Hospitalerne, som jo også har patienter med tørklæder, synes således ikke, at det virker provokerende -

eller uhygiejnisk - at en kommende læge bruger tørklæde.

Man kan jo lade sig provokere af så meget, fx tatoveringer, piercinger, farverig make-up, flamboyant hårstil, og direkte kik til bare maver og hofter, som nogle af de studerende af pæredansk afstamning har. Det gør Manniche måske også?

Så længe vi alle kan se øjnene og følge ansigtsmimikken hos det enkelte individ, så bør kommunikationen ikke blive generet medmindre man - som Vibeke Manniche - insisterer på at lade sig provokere af tørklædet. Disse unge nydanske kvinder har i øvrigt vist et stærkt ønske om at komme ind på lægestudiet ved at få det nødvendige eksamensgennemsnit, og som potentiel patient ville jeg være helt tilfreds med at have en tørklædebrugende læge - det anvendte min morsomme svigermor i øvrigt også i årevis.

Disse unge lægestuderede fortjener derfor vores opbakning, ikke det modsatte.