Skip to main content

Social ulighed er sundhedsskadelig

Hvor er Lægeforeningen i den offentlige debat?

Overlæge, ph.d. Rolf Petersen, Arbejdsmedicinsk Afsnit, Slagelse Sygehus
E-mail: rpt@regionsjaelland.dk
Professor, overlæge, ph.d. Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest – Universitetsklinik, Herning
Overlæge, dr.med. Sigurd Mikkelsen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Interessekonflikter: ingen

26. maj 2016
6 min.

Den sociale ulighed er fra 2001 til 2011 øget i Danmark, og antallet af fattige er steget med 50% til ca. 50.000 [1]. Fra 2003 til 2013 steg Gini-koefficienten fra 24,8 til 27,5 som udtryk for stigende økonomisk ulighed. Medvirkende hertil har været skattereformer og sociale reformer som fleksjob og førtidspensionsreformen, dagpengereformen og kontanthjælpsreformen [2]. Uligheden bliver nu yderligere øget med et kontanthjælpsloft, der ifølge Beskæftigelsesministeriet betyder, at 30.000 voksne personer og 35.000 børn og unge under 18 år berøres af kontanthjælpsloftet. Ca. 16.000 af de voksne er enlige forsørgere, der mister mellem 1.600 og 2.400 kr. pr. måned – og mere, jo flere børn, der er [3].

Fakta

Fakta

Udviklingen går den forkerte vej

Sundhedsstyrelsen udgav i 2011 »Ulighed i Sundhed – årsager og indsatser«, hvoraf det fremgår, at en lang række videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at uddannelse, indkomstforhold og ejendomsforhold er af væsentlig betydning for helbredet [4]. I Danmark lever den fattigste fjerdedel af den mandlige befolkning ti år kortere end den rigeste fjerdedel. For kvinderne er forskellen seks år. Denne forskel er i de sidste 25 år fordoblet for mændenes vedkommende og for kvinderne øget med ca. 20%. I samme periode er Gini-koefficienten steget fra 20,3 til 27,5. Det er helbredsskadeligt at være fattig. Heri er intet nyt, men det er trist, at udviklingen går den forkerte vej.

Aktuelt burde Lægeforeningen f.eks. have advaret om de helbredsmæssige konsekvenser af et lavere kontanthjælpsloft, der vil betyde fattigdom for mange og især for de børn, der rammes via deres forældre.

Lægeforeningen udgav i 2013 et debatoplæg om, hvorledes læger og Lægeforeningen kunne gøre en forskel for at mindske den sociale ulighed i sundhed [5]. I debatoplægget er der konkrete forslag til en øget lægelig indsats. I en spørgeskemaundersøgelse blandt et tilfældigt udsnit af Lægeforeningens medlemmer angav 63%, at de var enige i, at den sociale ulighed i sundhed er et problem, og et stort flertal var enige i Lægeforeningens forslag til at imødegå denne ulighed.

Lægeforeningen bør advare

Lægeforeningen skal have ros for deres opfølgning på Sundhedsstyrelsens redegørelse for de helbredsmæssige konsekvenser af social lighed, og det er positivt, at medlemmerne bakker op om foreningens initiativer.

Blandt initiativerne savner vi imidlertid, at Lægeforeningen går stærkere ind i den offentlige debat og gør opmærksom på, at det har afledte helbredsmæssige konsekvenser, når der gennemføres lovgivning, der forringer levevilkårene for de socialt dårligst stillede. Aktuelt burde Lægeforeningen f.eks. have advaret om de helbredsmæssige konsekvenser af et lavere kontanthjælpsloft, der vil betyde fattigdom for mange og især for de børn, der rammes via deres forældre. Lægeforeningen går ind i debatten på andre områder, f.eks. vedr. priser på cigaretter, MRSA-politik mv. Hvorfor ikke, når det gælder advarsler, der omfatter sociale og økonomiske indgreb?

Vi vil hermed opfordre til, at Lægeforeningen går stærkere ind i den offentlige debat og i forhold til det politiske system, når der forberedes lovgivningsmæssige og administrative ændringer, der indebærer forringelser for den socialt dårligst stillede del af befolkningen. Beskyldninger for politisering vil i den sammenhæng være nærliggende, men det bør Lægeforeningen sætte sig ud over. Det må høre med til den offentlige debat og det politiske beslutningsgrundlag, hvis der er en veldokumenteret risiko for helbredsskader som følge af ny lovgivning eller nye administrative bestemmelser. Det vil være naturligt og ønskeligt, at Lægeforeningen påtager sig den vigtige opgave at informere offentligheden og politikerne om disse forhold.

Referencer

LITTERATUR

  1. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Ny stigning i den danske fattigdom. www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_ny-stigning-i-den-danske-fattigdom.pdf

  2. Information 30.3.2015. https://www.information.dk/telegram/2015/03/fakta-saadan-regeringens-politik-paavirket-uligheden

  3. Beskæftigelsesministeriets brev til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. www.ft.dk/samling/20151/almdel/beu/spm/122/svar/1292639/1589398.pdf

  4. Diderichsen F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed – årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen 2011. http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/F674C77308FB4B0CA00EB038F17E239B.ashx

  5. Lægeforeningen. Mindre ulighed i sundhed. www.laeger.dk/nyhed/download/docs/F19698/Debatopl%C3%A6g%20Mindre%20ulighed%20i%20sundhed%20-%20hvordan%20kan%20l%C3%A6ger%20og%20L%C3%A6geforeningen%20g%C3%B8re%20en%20forskel_0.pdf