Skip to main content

Et skjult hemmeligt skrift med et gammelt budskab videreført gennem generationer, en mandlig og en kvindelig efterforsker, der kommer gennem mange oplevelser, en kode, der skal brydes før afsløringen, spænding fra starten.

Lyder det som Dan Brown? Ja, men den danske forfatter, Ole Clifford, føjer i sin lange roman en ekstra dimension til. Forfatteren har en fortid med ledende stillinger inden for flere koncerner, fortrinsvist i USA, og bruger sine erfaringer herfra til at komme med sit syn på verden, sin indignation og troværdige beskrivelse af industriens metoder og moral. For læger er det interessant, at der indgår naturmedicin og fabriksfremstillede produkter med forskelligt syn på og indfaldsvinkler til disse emner. Romanen rummer således mere end det Dan Brownske univers og gør absolut bogen læseværdig.