Skip to main content

Speciallæger er vigtige for den akutte behandling af medicinske patienter

Overlæge Thomas Gjørup, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus. Konstitueret formand for Dansk Selskab for Intern Medicin. E-mail: tgjo@regionsjaelland.dk
8. okt. 2010
03 min

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Den akutte behandling af medicinske patienter skal være bedre. En række internmedicinske specialeselskaber har netop taget et vigtigt skridt ved sammen at henvende sig til Sundhedsstyrelsen. Selskaberne udtrykker deres bekymring for det billede, der tegner sig af den fremtidige kvalitet af behandlingen af akutmedicinske patienter. Bekymringen gælder ikke mindst den lægelige bemanding af de nye akutmodtagelser. Specialeselskaberne har i henvendelsen givet udtryk for, at internmedicinske speciallæger er et afgørende element i den akutte behandling af medicinske patienter såvel fra et fagligt som et undervisningsmæssigt, forskningsmæssigt og ledelsesmæssigt synspunkt.

Sundhedsstyrelsen har givet udtryk for, at speciallæger inden for en række specialer, bl.a. intern medicin, bør være til stede ved den akutte modtagelse af patienter på hospitaler. Men sådan er det ikke. Institut for Sundhedsvæsen har netop udgivet en rapport om hidtidige erfaringer med etablering af nye akutmodtagelser. Rapporten omhandler seks akutmodtagelser, der er eller er ved at blive etableret, og det påpeges, at den manglende tilstedeværelse af bl.a. medicinske speciallæger i de akutte modtagelser er et problem. En nylig opgørelse i Ugeskriftet [1] viser samtidig, at læger med få måneders klinisk erfaring er alene ved modtagelsen af akutmedicinske patienter på mange af landets hospitaler. Det er ikke godt nok. Specialeselskaberne opfordrer Sundhedsstyrelsen til at kortlægge, hvilke planer regionerne har for at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behandling af akutmedicinske patienter. Sundhedsstyrelsen bliver samtidig opfordret til at påbegynde udvikling af kvalitetsmål for den akutte behandling af medicinske patienter.

Den udvikling i behandlingsopgaver, der tegner sig i sundhedsvæsenet, stiller yderligere krav om handling. Som bekendt vil antallet af ældre i befolkningen stige, og netop ældre udgør en stor del af akutmedicinske patienter. Dette vil sammen med udviklingen af nye behandlingsmetoder og befolkningens stigende forventninger til sundhedsvæsenet som følge af en øget velstand betyde, at sundhedsudgifterne må forventes at stige, som det er beskrevet af Det Økonomiske Råd i 2009. Stigningen vil finde sted, uanset om sundhedstilstanden hos ældre bliver bedre, end den er i dag. Udviklingen vil derfor stille krav om prioritering og øge presset om at effektivisere behandlingsforløb. Beslutningsdygtige lægers medvirken ved den akutte behandling af medicinske patienter er her afgørende.

Den proces, der er i gang med samling af akutbehandling på færre hospitaler end i dag, er vigtig. En koncentration af opgaver og kræfter giver en oplagt mulighed for at løfte den faglige kvalitet og effektivisere patientforløbene.

Erfaringen viser, at spørgsmålet om brug af internmedicinske speciallæger ved den akutte modtagelse af medicinske patienter er følsomt. En overordnet stillingtagen til de krav, vi skal stille til den akutte behandling, er derfor nødvendig. Antallet af speciallæger er begrænset, men der er grund til at tro at brug af speciallæger ved den akutte modtagelse af medicinske patienter kan betyde, at opgaverne andre steder på de medicinske afdelinger kan blive mindre.

Følgende selskaber står bag henvendelsen til Sundhedsstyrelsen: Dansk Selskab for Intern Medicin, Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Gastroenterologisk Selskab, Dansk Lungemedicinsk Selskab, Dansk Nefrologisk Selskab, Dansk Reumatologisk Selskab, Dansk Selskab for Geriatri og Dansk Selskab for Infektionsmedicin.

Referencer

  1. Ugeskr Læger 2010;172:1662-1666
Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen