Spørgsmål til Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til Lyrica

Vi har med interesse læst Lægemiddelstyrelsens redegørelse »Kriterier for enkelttilskud til Lantus, Levemir og Lyrica« i Ugeskrift for Læger den 13. december (2004;166:4726-7), der bl.a. omhandler tilskudsregler for Lyrica (pregabalin).

Patienter med neuropatiske smerter udgør en relativ stor andel af smertepopulationen, både hvad angår patienter med non-maligne, akutte og kroniske smerter og ikke mindst patienter med smerter som følge af kræftsygdom. Det terapeutiske område er præget af få medikamenter til behandling af tilstanden, og der er forholdsvis beskeden dokumentation af effekt, ikke mindst for en række af ældre lægemidler.

I den sammenhæng undrer vi os meget over, at Lægemid-delstyrelsen indsnævrer tilskuddet til diabetisk neuropati og postherpetisk neuralgi, når Lægemiddelstyrelsen samtidig har givet Lyrica det bredere indikationsområde perifere neuropatiske smerter.

Diabetisk neuropati og postherpetisk neuropati er faktisk sjældne neuropatiske smertetilstande i Danmark. Langt flere patienter søger behandling for neuropatiske smerter pga. traumatiske nerveskader, post-operative arsmerter, kræftsygdom og smerter opstået som bivirkning til strålebehandling og/eller kemoterapi [1]. Hvis det snævre område for tilskud fastholdes, vil man reelt forholde flertallet af patienter i Danmark med neuropatiske smerter en virksom behandling, da det er vores erfaring, at disse patienter ofte ikke har et økonomisk grundlag, der gør det muligt at betale hele behandlingen selv. Hvad mere er: Vi vil næppe se fremtidige studier dokumentere effekt på disse almindelige neuropatiske smertetilstande, selvom de i høj grad er udtryk for de samme patofysiologiske processer [1-3], idet man fra den europæiske godkendelsesinstans EMEA (European Medicines Agency) har vedtaget at give indikationen virksomt på perifere neuropatiske smerter, hvis et produkt kan bevise effekt i mere end en afgrænset klinisk tilstand med neuropatisk smerte [4].

Lægemiddelstyrelsen forudsætter, at patienterne »ikke kan behandles sufficient med billigere medikamentel smertebehandling«. Hvilke lægemidler forlanger Lægemiddelstyrelsen anvendt i denne sammenhæng? Vi har behov for en præcisering af, hvilken behandlingsstrategi Lægemiddelstyrelsen ønsker, vi skal følge - og gerne med angivelse af dokumentation. Behandlingsforsøg med flere forskellige lægemidler vil belaste lægekonsultationer og ambulatorier samt medføre udgifter, gener og ventetid for patienterne.

Endelig må vi som specialister inden for smerteområdet undre os over, hvad der adskiller patienter med neuropatiske smerter fra epilepsipatienter, hvad angår tilskud?

En epilepsipatient kan uden videre få tilskud til Lyrica som add-on-terapi, selvom der findes 5-10 effektive alternativer.

Hvorfor skal behandling af kroniske neuropatiske smerter, hvor der er langt færre klinisk anvendelige alternativer med dokumenteret effekt, være mere kompliceret, dyr og langsommelig?

Interessekonflikter: Flemming W. Bach, Troels Staehelin Jensen, Niels-Henrik Jensen og Torsten Jonsson har udarbejdet temahæfter om diagnostik og behandling af neurogene smerter for Pfizer. Anne G. Korsgaard har undervist eller udarbejdet materiale inden for andre af Pfizers terapiområder.

SVAR