Sportsbrok

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

I Ugeskrift for Læger har Hauge & Jørgensen lavet en detaljeret gennemgang af fænomenet sportsbrok [1]. En sygdomsenhed, som mange igennem tiderne ikke har anset for at være en accepteret lidelse. Derfor er artiklen velkommen og interessant læsning, især da lidelsen endnu ikke er velbeskrevet herhjemme.

Som beskrevet rammer lidelsen oftest unge sportsaktive mænd, typisk inden for ishockey og fodbold. Lidelsen er oftest kronisk og responderer sjældent på konservativ behandling. Diagnosen er en udelukkelsesdiagnose. Patienten har typiske smerter i lysken, der forværres ved spark og retningsskift. Objektivt kan der ikke påvises abnormiteter. Patienten har til tider et langt sygdomsforløb med diverse optræningsprogrammer ved en fysioterapeut og med akupunktur uden effekt.

På sygehusene i Esbjerg og Varde begyndte Poul Erik Søndergård-Petersen allerede i starten af 1990'erne at operere disse patienter med Bassiniplastik. Efter nogle år blev de første 45 patienter gjort op, men resultaterne blev ikke forsøgt publiceret. I alt 40 patienter havde et vellykket resultat og var atter tilbage i den sportsgren, som de tidligere måtte pausere fra. Fem patienter havde ikke haft glæde af operationen. På grundlag af disse gode resultater fortsatte vi behandlingen af denne patientkategori.

Siden har vi på Ortopædkirurgisk Center Varde suppleret den kliniske undersøgelse med en dynamisk ultralydundersøgelse. Denne viser til tider tegn på svag bageste bugvæg. Det er dog klinikken, der er afgørende for det videre forløb med udelukkelse af andre lidelser i området.

Som det også beskrives af Hauge & Jørgensen, mangler der kontrollerede og randomiserede undersøgelser af denne patientgruppe. Der findes kun en enkelt kontrolleret undersøgelse af patienter med sportsbrok og tilfældigvis opereret med Bassiniplastik, hvor der var klar bedring hos den patientgruppe, der fik foretaget dette [2]. Dette forstærker også klart vores opfattelse af berettigelsen af operation til denne patienttype. På Ortopædkirurgisk Center Varde bruger vi fortsat Bassiniplastik. Om det er den bedste operationsmetode, skal være usagt. Så længe der ikke foreligger andre og bedre videnskabelige dokumenterede behandlinger, vil vi fortsætte med denne procedure. Vi vil gerne være delagtige i eventuelle kommende, randomiserede og kontrollerede studier for at bedre forståelsen og behandlingen af denne lidelse.

1. Hauge CI, Jørgensen LN. Sportshernie. Ugeskr Læger 2010;172:3394-9.

2. Ekstrand J, Ringborg S. Surgery versus conservative treatment in soccer players with chronic groin pain: a prospective randomised study in soccer players. Eur J Sports Traumatol Res 2001;23:141-5.

> Svar:

Af Professor Lars Nannestad Jørgensen, E-mail: larsnjorgensen@hotmail.com, Stud.med. Camilla Ibsen Hauge, Kirurgisk Afdeling K, Bispebjerg Hospital

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Vi takker for den positive omtale af vores oversigtsartikel om sportshernier. Som det angives i oversigtsartiklen, peger majoriteten af arbejderne inklusive det eneste randomiserede studie [1] på, at en kirurgisk behandling medfører tidligere helbredelse end konservativ behandling. De positive erfaringer med Bassiniindgreb i Esbjerg og Varde går i samme retning.

Der er dog fortsat flere uklarheder, som kræver belysning. Hvordan udelukkes differentialdiagnoserne mest effektivt? Hvem bør primært tilbydes konservativ behandling? Hvor tidligt i sygdomsforløbet bør operation komme på tale? Hvilken operationstype bør i givet fald tilbydes?

Der er et klart behov for flere randomiserede undersøgelser til belysning af effekten af konservativ behandling over for tidlig kirurgi. Disse undersøgelser burde kunne finde sted på interesserede centre i Danmark. Ortopædkirurgisk Center Varde ville være en naturlig deltager i en sådan multicenterundersøgelse.

1. Ekstrand J, Ringborg S. Surgery versus conservative treatment in soccer players with chronic groin pain: a prospective randomised study in soccer players. Eur J Sports Traumatol Res 2001;23:141-5.