Skip to main content

Stå sammen i tillidens hus

Cover

Lui Näslund Koch1 & Lotte Hvas2. 1) Hoveduddannelseslæge i almen medicin, medlem af Yngre Lægers bestyrelse og forperson for Almen Praksisudvalget, 2) Tidligere praktiserende læge

9. okt. 2025
3 min.

Lovpakke 2b og forståelsespapiret mellem PLO og regeringen markerer et afgørende øjeblik i sundhedsvæsenet. Aftalerne har allerede delt vandene: Nogle ser muligheder, andre ser primært trusler. I Yngre Læger har vi valgt at stille os i tillidens hus.

Den norske læge Per Fugelli formulerede det klart: Man kan vælge at stille sig i tillidens hus – eller i frygtens hus. I tillidens hus er der usikkerhed, for ingen kender præcis vejen frem. Men her er der også håb, udvikling og mulighed for fremskridt. I frygtens hus kan man kritisere og advare, men man bidrager ikke til at drive noget fremad.

Samtidig er tillid vores vigtigste kapital – »gudestoffet« kalder Fugelli det. Det er gennem tillid, vi danner alliance med patienterne og dermed folket. Det er det, der giver tryghed og gør os uundværlige. Det er tillid, der gør os i stand til at sætte grænser for politisk indgriben nu og i fremtiden.

Det er forståeligt, at mange kolleger oplever, at myndighederne ikke har levet op til eller fortjent vores tillid. Vi kunne ønske os, at problemerne var løst gennem frivillige aftaler. Men vi lever – heldigvis – i et demokrati, hvor det er de folkevalgte, der udformer lovene. Man kan være uenig, og så kan man stemme på nogle andre. Men det er ikke os læger, der skal skrive lovgivningen, medmindre vi selv stiller op til Folketinget.

Når Lars Gaardhøj, regionsrådsformand i Region Hovedstaden og forhandlingsleder på regionernes side af overenskomstbordet, offentligt tilkendegiver, at han ønsker samarbejde med de praktiserende læger – og specifikt ønsker PLO-klinikker frem for regionsejede klinikker eller udbudsklinikker – så giver det et håb om, at den tillid, vi nu vælger at udvise, faktisk kan bære frugt.

At stille sig i tillidens hus kræver mod. Det er lettere og mere uforpligtende at blive stående i frygtens hus, hvor man kan pege på problemerne og søge at hindre den udvikling, der nu engang er sat i gang. Men dér vil vi aldrig bidrage til fremskridt.

Vi står nu ved en skillevej: Vi kan vælge modstanden – eller vi kan vælge samarbejdet. Samarbejde betyder ikke blind accept, men det betyder, at vi insisterer på at være en del af løsningen og på at præge udviklingen. Det er den eneste vej, hvis vi vil sikre et stærkt og bæredygtigt sundhedsvæsen for vores patienter.

Inspirationen til at bruge billedet af tillidens hus kommer fra en samtale mellem os – en på vej ind i livet som praktiserende læge, og en på vej ud. Samtalen mindede os om, at kritik alene ikke skaber fremskridt. Vi skal have tillid til, at vi sammen kan bære sundhedsvæsenet videre.

Sammen står vi stærkt.