Skip to main content

Stærke politiske udmeldinger

Læge Mauri Johansson, Bording, E-mail: mauri@dadlnet.dk

25. jan. 2008
3 min.

En befrielse, at Lægeforeningen har påtaget sig et solidt samfundspolitisk ansvar. Asylsagen udløste formentlig folketingsvalget. Formanden har dertil føjet ti gode emner til valgkampen [1]. Det vigtigste er punkt 10 om dansk sundhedsforskning. Dette punkt er uhyre snævert beskrevet, kun med øje for farmakologisk forskning og behandling. I punkt 3 efterlyses seriøs forebyggelse. Men hvor bliver forebyggelsesforskningen af? Formanden nævner på udmærket vis samfundstiltag som giftskatter og differentieret moms, - sidstnævnte ser ud til at fænge. Også her er den sundhedsfaglige, lægelige forskning næsten usynlig, selv om vi her i landet har de bedste forudsætninger for netop denne type billig forskning ved udnyttelse af de talløse registre. Lægerne kan stærkt bidrage til den sundhedspolitiske debat.

Læger har svært ved at tænke og handle politisk. Alt for ofte bliver »politik« opfattet som partipolitik. En farlig forenkling. Politik må opfattes meget bredere, nemlig alle de beslutninger, der træffes i samfundet, lokalt eller på landsplan ud fra en oplyst demokratisk debat, hvor den højt besungne ytringsfrihed ikke bare er en ret men snarere en forpligtelse. Den enkelte læge kumulerer i det daglige arbejde en langt bredere indsigt omkring sundhed og sygdom, end hvad der skal til for diagnostik og behandling. Forhold i familien, lokalsamfundet, på skoler og arbejdspladser er temaer, patienterne ofte bringer op. Dem tager vi alt for sjældent handling på. Måske i misforstået tro, at tavshedspligten forhindrer os deri. Hvis den unge er syg på grund af et misbrug ved, at der i lokalområdet foregår et illegalt salg af narkotika, er det så ikke vigtigt for forebyggelsen, også over for andre unge, at lægen tager ansvaret og kontakter myndighederne? Eller formidler, at usunde forhold i nedslidte karreer udløser allergier eller astma? Eller at en nedsparet investering har gjort et vejkryds så ringe, at den leverer skader på stribe? Eller at et arbejdsmiljø er nedbrydende? Der er et hav af muligheder for samfundsmæssig forebyggelse, der kan gøres til genstand for indsats og forskning, hvor læger bør medvirke. Der skal selvfølgelig ressourcer til. Ofte er problemstillingerne tværfaglige. Bred, tværfaglig forskning er vi læger ikke ret gode til at indgå i, men det kan læres.

Der er særdeles velunderbygget forskning, der dokumenterer, at økonomisk og social ulighed i sig selv øger sygeligheden [2]. Her mangler vi lægernes stemme i den politiske debat. Budskabet når ikke mobiliserende ud til den brede befolkning. Der er i Folketinget partier, der vil skabe øget ulighed og faktisk kommer af sted med det. Der er nok også enkelte læger, der stemmer på disse partier. Har de da lægeløftet i tankerne? Lægestanden må samlet formidle de videnskabelige kendsgerninger, og de læger, der ikke kender dem, må sætte sig ind i også denne lægeviden, som vi i lægeløftet har forpligtet os til. Den er evidensbaseret og måske endda vigtigere end detaljer om lægemidlers bivirkninger.

Et par ord om sundhedsorganisatorisk forskning eller manglen på samme. Lægeforeningen har i de senere år, måske præget af den anæstesiologiske akuttænkning i toppen af standspyramiden, stærkt advokeret for en centralisering af behandlingen på få, store sygehuse. Utvivlsomt godt for dem, der bliver slået til lirekassestadium på et dårligt fungerende vejnet i konsekvens af en benzintung trafikpolitik, frem for en langt sikrere kollektiv trafik. Er løsningen med storsygehuse langtidsholdbar? Den dag, de store flokke resistente bakterier vrimler ind i skyskraberne, står vi med håret i postkassen. Medicinalindustrien når ikke at redde os - bakterierne er hurtigere end aktionærerne. Hvor skal vi flytte de endnu ikke smittede, alvorligt syge patienter hen? Til det lokale sygehus? Det er bare nedlagt. Til hjemmene? Er beredskabet der i de nær bortsparede kommuner? Er det ikke en gedigen forskningsmæssig udfordring for lægerne at få forhold som disse belyst, før broerne bag os er brændt? I stedet for endnu mere Viagraforskning eller gud ved hvad af opfindsomme piller og pulvere?


Referencer

  1. Jensen JW. Ti gode emner til valgkampen. Ugeskr Læger 2007;169:3823.
  2. Wilkinson RG. The Impact of Inequality. How to make sick societies healthier. London & New York: Routledge, 2006.