Skip to main content

Stamceller og etik - har vi et demokratisk samfund?

Kirsten Hallager & Merete Fuglsang Christensen

1. nov. 2005
3 min.

Svar til dem der »har vanskeligt ved at få øje på, hvorfor anvendelse af stamceller til forskning er forbundet med ,en hel række meget tunge etiske problemer`«.

Vi, en læge og en sygeplejerske, er imod stamcelleforskningen og vil ikke have latterliggjort vores argumentation sådan som den fremstilles i indlægget af to navngivne repræsentanter fra Afdeling for Medicinsk Videnskabsteori og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Vi er imod stamcelleforskning og vil her fremkomme med vores overvejelser, selv om det ikke er os men forskere og politikere, der er bedt om at »ville tage bladet fra munden i stedet for ukritisk at acceptere dogmet om, at befrugtede æg har krav på beskyttelse«.

»Du må ikke slå ihjel!« Det er vores religiøse holdning og det gælder også fostre, men alligevel går vi ind for fri abort, idet vi finder at hensynet til kvindens ve og vel går foran fostret. Det vigtige her er, at denne svære etiske overvejelse foretages hver gang en gravid kvinde ønsker abort. Direkte følger og komplikationer går stort set kun ud over den kvinde der får foretaget abort. Man kan betragte fosterdrabet som en form for eutanasi, i så fald den eneste form vi kan acceptere. Lovgivningen skal her beskytte kvinden. De samfundsmæssige konsekvenser af fri abort er dels negative i form af brug af tid og penge til indgrebene, dels positive i form af begrænsning af befolkningstilvæksten.

De samfundsmæssige konsekvenser af antikonception ser endnu bedre ud med færre udgifter og endnu bedre styr på befolkningstilvæksten.

Moralsk og etisk ser vi ingen forskel mellem p-piller, kondom og pessar på den ene side og spiral og fortrydelsespiller på den anden. For os går grænsen til abort ikke umiddelbart efter at ægget er befrugtet. Vi mener ikke at det befrugtede æg har krav på beskyttelse.

For os er det absolut ikke hensynet til det befrugtede æg der gør, at vi er modstandere af stamcelleforskning. Det er heller ikke hensynet til den kvinde der har doneret et befrugtet æg, der gør os til modstandere.

Det er de samfundsmæssige konsekvenser. De positive konsekvenser at man måske - og kun måske - kan finde »potentiale til behandling«, finder vi ikke kan opveje alle de negative konsekvenser ved med en lovgivning at give frit løb.

Modsat i tilfældet med abort vil forskerne ikke foretage etiske overvejelser ved hvert forsøg. Det vil blive en glidebane vi ikke kan overskue konsekvenserne af. Vi går ind for forsigtighedsprincippet.

Vi er bekymrede for at molbohistorien med storken skal blive til virkelighed, at man for at forhindre at storken tramper lidt korn ned - for at opnå en hypotetisk fordel med en ny behandling - får ødelagt hele marken.

Vi går imod vækst, idet al den vækst der betragtes som positiv, også har en negativ vækst med sig. Vækst i sundhedsudgifterne, vækst i forurening, vækst i sult og fattigdom, vækst i krig, vækst i social ulighed osv.

Hvis en lovgivning ikke bør baseres på religiøse holdninger, hvad skal den så baseres på? Sandheden? Hvad er sandheden? Det er i hvert fald sandt at vi er imod stamcelleforskning.

Men har vi et demokratisk samfund? Vil politikerne også høre os?