Statusartikler med interessekonflikter

Ugeskrift for Læger bragte for nylig en statusartikel om opioider til kroniske nonmaligne smerter, hvor forfatterne argumenterer for »En mere nuanceret tilgang til opioidbehandling af nonmaligne kroniske smerter« [1]. Artiklen har efter vores mening to overordnede problemer.

For det første bærer artiklen mere præg af at være et debatindlæg eller en kronik, hvor forfatterne udtrykker deres personlige holdning, end en egentlig statusartikel. Ugeskrift for Lægers retningslinjer beskriver, at »Statusartiklen er typisk en lille oversigtsartikel, hvor man beskriver den nyeste udvikling, status og de praktiske videnskabelige perspektiver«. Men artiklen giver ikke læseren viden om f.eks. effekt og skadevirkninger ved opioidbehandling af kroniske nonmaligne smerter, hvilket man rettelig ville forvente af en statusartikel på området. Som læser er det svært at gennemskue, hvad der er forfatternes holdning, og hvad der er evidens for.

For det andet er der betydelige interessekonflikter på spil i artiklen. Som læser af både den trykte og den elektroniske udgave af artiklen kan man ikke umiddelbart læse, at alle forfattere har vigtige interessekonflikter. Det kræver nærlæsning af den separate ICMJE-deklarering. Her fremgår, at artiklen blev udarbejdet efter forfatternes deltagelse i et lønnet advisory board-møde hos Grünenthal, hvor behandling med opioider blev diskuteret. Grünenthal sælger opioidpræparaterne Nobligan og Palexia. Forfatterne har desuden tilknytninger til andre opioidproducenter, og flere af disse tilknytninger er slet ikke deklareret, men kan findes i Lægemiddelstyrelsens database over lægers tilknytning til industrien. Slutteligt beskriver artiklen at: »Christina Johnson og Michael Bachmann (Copentown Healthcare Consultants) supporterede processen omkring tilblivelsen af manuskriptet. Deres honorar blev betalt af Grünenthal«.

Statusartikler er ofte præget af forfatternes selektering af studier og tolkning af evidensen, og da der ikke fremlægges egentlige data, må læseren stole på forfatternes udlægning af evidensen. Derfor er interessekonflikter særligt problematiske i statusartikler, og forskningen viser en sammenhæng mellem finansielle interessekonflikter i oversigtsartikler og anbefaling af firmaernes produkter [2]. I tråd med den viden har flere internationale toptidsskrifter som fx BMJ, The Lancet og PLoS Medicinevalgt at forbyde oversigtsartikler af forfattere med finansielle interessekonflikter [3].

Vi foreslår derfor, at Ugeskrift for Læger øger transparensen ved at beskrive forfatternes interessekonflikter i selve artiklen, så man kan læse dem uden computeradgang og nærlæsning af en særskilt pdf-fil. Det gør mange andre tidskrifter også. Derudover bør Ugeskrift for Læger i tråd med andre tidskrifter overveje at forbyde statusartikler af forfattere med interessekonflikter. Slutteligt kan man diskutere, om ikke de to »medical writers« burde været krediteret som medforfattere. Da statusartikler ikke indeholder studiedesign, dataindsamling eller analyse, er det svært at se, hvorledes deres rolle adskiller sig fra de syv forfatteres rolle, og deres placering under taksigelser ligner et forsøg på at nedtone Grünenthals rolle i artiklen.