Stigende interesse for psykiatristudiet blandt lægestuderende

Andelen af medicinstuderende, der angiver psykiatri som »det mest interessante speciale« er mere end fordoblet – og det er interessant af flere årsager.

Foreningen af Danske Lægestuderende foretager hvert andet år en stor national studieundersøgelse, hvor de medicinstuderendes tendenser kortlægges inden for en række områder. I 2017, 2019 og 2021 har vi kunnet dokumentere, at andelen af studerende, der anså psykiatri som deres fortrukne speciale, har ligget og penduleret omkring 2%.

Nu i 2023 hedder det tal næsten 5% (4,76%).

Først og fremmest tyder noget på, at den offentlige samtale om en udsultet og vaklende psykiatri ikke har væltet de studerendes interesse af hesten, tværtimod.

Det betyder, at relevante afdelinger og fagfolk nu har endnu bedre mulighed for at gengælde interessen og række hånden tilbage ud mod de studerende.

Rekrutteringsindsatsen fra universiteternes side er nemlig ikke specielt nævneværdig.

Den medicinske universitetsuddannelse består af 360 ECTS-point (bachelor og kandidat). Herudaf udgør kurset i psykiatri på Københavns Universitet 5 ECTS-point, børne- og ungdomspsykiatri inkluderet. Det vil sige lidt mindre end halvandet procentpoint af den samlede lægeuddannelse. Om denne proportionering er adækvat, når 25% af den samlede sygdomsbyrde er psykiske lidelser, når vi ved, at 82% af danskere på et tidspunkt møder kriterierne for en behandlingskrævende psykisk lidelse, og når 580.000 danskere aktuelt har en psykisk lidelse, kan med rette diskuteres [1, 2].

På samme tid er 10% af alle introduktionsstillinger i 2024/2025, jf. Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan, i psykiatri [3]. Hvis målt på antal introduktionsforløb er psykiatri det andetstørste medicinske speciale. Større er kun almen medicin. Med afsæt i FADL’s studieundersøgelse tror jeg, at det bliver nemmere at besætte introduktionsstillingerne i fremtiden, men det kommer ikke af sig selv, og for at komme derhen skal vi kunne rumme nogle modsatrettede sandheder på samme tid.

På den ene side er der en spæd blomstrende interesse for faget blandt de studerende, og på den anden side er der ansatte i psykiatrien, der råber vagt i gevær: »Arbejdsrammerne krakelerer!«

Fordi psykiatrien har store udfordringer. Politiken bragte en kronik fra Dansk Psykiatrisk Selskabs bestyrelse den 5. november i år. Budskabet var tydeligt: Ventetiderne er for lange, i gennemsnit 81 uger hos en praktiserende psykiater [4]. »Jeg kan ikke tilbyde det, de har brug for«, skriver Sara Kærn Linstow, læge i psykiatrien, i Information [5].

Den nye finanslov for 2024 har afsat 400 mio. kr. til diverse puljeinvesteringer, men spørgsmålet om den nødvendige kapacitetsopbygning set følger med, er stadig uvist.

Nu når flere studerende kigger mod psykiatrien, er dette en klar opfordring til at tage imod. De studerende med interesse for psykiatri higer efter at se den faglighed, der knytter sig til faget, komme i spil. Så: Opret lægevikarhold, og tænk det som en todelt mulighed. Dels vil det afhjælpe arbejdsbyrden, og dels vil det introducere faget til potentielt kommende kollegaer. Det samme gør sig gældende ved de obligatoriske kliniske rotationer. Knap halvdelen af de medicinstuderende angiver, at deres ophold har betydning for, hvilket speciale de ender med at kunne se sig selv i.

Nu ser det ud til, at regeringen ønsker at reintroducere psykiatrien som en del af den postgraduate kliniske basisuddannelse. Dette er positivt, men brug det ikke som en mulighed for at hvile på laurbærrene.

Interessen kan vækkes i løbet af studiet, efterfølgende er det måske for sent.