Skip to main content

Større kommunalt ansvar på sundhedsområdet

Ejgil W. Rasmussen (V), formand for Kommunernes Landsforening

4. nov. 2005
3 min.

Det er ikke småting, Kommunernes Landsforening (KL) bliver skudt i skoene af formand for Overlægeforeningen Erik Kristensen (EK) i hans indlæg i Ugeskrift for Læger nr. 48.

Med udgangspunkt i KL's udspil »Kommunerne for alle borgere« beskriver EK en situation med større kommunalt ansvar for sundhedsopgaverne som et »skrækscenario for det danske sundhedsvæsen«. Argumentationen er imidlertid forankret i en række misforståelser af KL's visioner for sundhedsområdet.

Udgangspunktet for KL er ikke et ønske om mere magt, men et ønske om at løse gråzoneproblemerne i dag på sundhedsområdet. Problemer, som betyder, at mange borgere kommer i klemme. Det gælder ikke mindst på genoptrænings- og forebyggelsesområdet.

KL har foreslået en kommunal medfinansiering af sygehusene, fordi det vil give kommunerne et økonomisk incitament til at opprioritere sundhedsopgaven for deres borgere, herunder til at oprette nye lokale sundhedstilbud. Forebyg-gelse og genoptræning vil blive noget, det kan betale sig at satse på. Lokale sundhedstilbud kan fx bestå i øget pleje i eget hjem, i en udvidelse af plejehjemmenes kompetence og i oprettelse af lokale sundhedscentre. Det må komme an på faglige analyser, økonomiske overvejelser og lokale prioriteringer, hvad der konkret skal oprettes af lokale tilbud. I KL's udspil beskrives en række indsatsområder, hvor en lokal opgaveløsning kan overvejes - ikke en facitliste!

Overlægeforeningen ser helst, at et fremtidigt sundhedsvæsen skal forankres i tre til fem regioner på 1-1,5 mio. indbyggere. Det kan være fornuftigt nok ud fra en planlægning af sygehusopgaver. Fra KL's side har vi imidlertid svært ved at forestille os, at så store regioner vil være i stand til at styre og dimensionere de meget borgernære ydelser, der vil være behov for på sundhedsområdet. Derfor tror vi ikke på Over-lægeforeningens overvejelser om at lade regionerne overtage hjemmesygeplejen og visse plejehjemsopgaver.

EK mener ikke, at KL har foretaget de nødvendige analyser af udviklingen på sundhedsområdet. Men faktisk er det ikke mindst analyser af sundhedsområdets fremtidige udvikling, der har motiveret KL til at fremsætte sine forslag. Vi går mod en situation med færre og mere specialiserede sygehuse, som efterlader et behov for nye sundhedstilbud i nærområdet. Vi kan se frem til en voksende ældrebefolkning og dermed større efterspørgsel efter sundhedsydelser. Og vi kan se frem til ny teknologi og medicin, der på en gang presser på for nye dyre behandlinger og åbner for besparelser, da flere lidelser kan behandles ambulant eller i eget hjem.

Det er nødvendigt med ændringer, hvis disse udfordringer skal imødegås. KL har givet sit bud på, hvordan man gennem en finansieringsreform gradvist kan udvikle lokale sundhedstilbud som et supplement til specialiserede sygehuse. Dermed strækker KL hånden frem til en dialog om, hvordan vi i fællesskab indretter varetagelsen af fremtidens sundhedsopgaver, så borgeren mærker forbedringer og større sammenhæng end i dag.

Det er ulykkeligt, hvis svaret er at lukke af og forsvare sig med fejlagtige påstande om, hvad KL mener.

Svar