STPS-kampagne om methotrexat tager tid fra patienterne

Aischylos, den store græker, der gav os Orestien og Perserne, vandrede på en varm sommerdag gennem skoven og fandt en indbydende lysning. Oppe på himlen kredsede en ørn, som holdt en skildpadde i sine klør. Dybt nede opdagede ørnen en skinnende sten. En stærk sten, hvor ørnen kunne slippe skildpadden, så dens faste skjold kunne knuses. Men det var ikke en sten. Det var den skallede isse på den berømte digter der skinnede i solen. Issen af den gamle, der var gået til skovlysningen i håb om en pause, som kunne give ham inspiration. Men guderne havde truffet en anden beslutning, og sådan afsluttede skildpadden den store digters liv.

Måske er historien en skrøne, men den er en brugbar metafor for Styrelsen for Patientsikkerheds (STPS) udspil, der sigter efter at optimere sikkerheden for brugen af methotrexat (MTX). Kampagnen vil noget godt, men efter min bedste overbevisning fejler den, fordi den ikke sætter ind, hvor problemet opstår, og igen pålægger lægerne dokumentationsforpligtelser

Konsekvenser af kampagne

I 2017 modtog STPS information om tre hændelser, som omhandlede MTX-overdosering. I det ene eksempel havde en patient fået MTX-tabletter dagligt i stedet for en gang om ugen. Alle patienter var knoglemarvpåvirkede, og i et enkelt tilfælde var hændelsen fatal. Hændelserne var sket i primærsektoren. I meddelelsen fra den 14. november 2018 oplyser STPS, at man »samarbejder derfor om en kampagne, som er rettet særligt mod de medarbejdere, der doserer MTX til borgere på plejecentre og i hjemmesygeplejen« [1]. Ikke desto mindre har STPS samtidig orienteret dermatologer og reumatologer om inspektorbesøg, som foretages nu på sygehusafdelinger og i speciallægepraksis [2]. På Dansk Reumatologisk Selskabs (DRS) seneste bestyrelsesmøde har vi set på de umiddelbare konsekvenser:

• Gennemgang af behandlingsinstrukser

• Implementering af de nye målepunkter

• Forberedelse af inspektorbesøg.

Der tales om opgaver, som per afdeling hidtil har affødt op til 70 arbejdstimer. Dertil kommer beretninger om bekymrede patienter, der f.eks. på apoteket informeres om, at de behandles med »farlig medicin«. I et tilfælde stoppede patienten behandlingen med sygdomsudbrud som konsekvens.

MTX er en milepæl i den reumatologiske behandling, og der er igennem de sidste 30 år skabt en stor praktisk erfaring med præparatet [3]. De etablerede sikkerhedsforanstaltninger har ikke medført hændelser på specialeafdelingerne. Trods det nu en kampagne, der afføder yderligere dokumentation, som medfører følelsen, at »skildpadden rammer issen«.

Det er et af digitaliseringens centrale paradokser: Dokumentationsrelaterede forpligtelser er en ustandselig flodbølge og kompromitterer i tiltagende omfang kvaliteten af vores kerneydelse, det relationelle arbejde sammen med patienten. OK, lægestanden dør heller ikke i denne omgang, men at give afkald på tiden med patienten for at skabe yderligere dokumentation – på ovenfor beskrevne baggrund og de af STPS definerede præmisser – gør ondt.