Strategisk sundhedsforskning i verdensklasse

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Det Strategiske Forskningsråd har netop afholdt konferencen: »Forebyggelse af sygdomme - et vigtigt strategisk forskningsområde«. På konferencen præsenterede flere modtagere af rådets bevillinger de foreløbige resultater af deres forskning. Indlæggene viste med al mulig tydelighed, at strategisk forskning i høj grad kan være grundlag for en kvalificerende forebyggende indsats og endog også have positive samfundsøkonomiske effekter.

Høj standard

Som eksempel på projekter, der blev præsenteret på konferencen kan nævnes Torben Ørntofts forskning i postatakræft, hvor han bl.a. arbejder på at finde biomarkører, som kan anvendes til at udvælge mænd med høj risiko for at udvikle postatakræft, og markører, som kan skelne mellem aggressive og ikkeaggressive former for postatakræft. Et andet eksempel er Torben Hansens forskningsprojekt om børn, fedme, arv og miljø. Forskningen arbejder på at belyse de arvelige årsager til svær overvægt hos børn og øge vores forståelse af svær overvægt hos børn og unge - samt på sigt at begrænse den og dermed reducere graden af individuel lidelse og dødelighed samt på sigt begrænse disse årsager.

Formanden for Det Strategiske Forskningsråds programkomite for Individ, Sygdom og Samfund, Olle Ljungqvist, udtrykte klart, at de ansøgninger, som rådet har fået, er af meget høj international standard. Olle Ljungqvist udtalte sig bl.a. på baggrund af sin arbejdserfaring som professor ved Karolinska Instituttet i Stockholm og universitetet i Örebro samt formand for European Society for Clinical Nutrition and Metabolism. Det var Olle Ljungqvists klare anbefaling, at danske politikere bør prioritere strategisk sundhedsforskning højt.

Små penge

Det Strategiske Forskningsråd står imidlertid over for den store udfordring, at antallet af højt kvalificerede ansøgninger langt overstiger rådets muligheder for at give bevillinger. I 2012 vil rådet således kun have mulighed for at imødekomme ansøgninger for ca. 5 pct. af det ansøgte beløb inden for klinisk forskning. Rådets samlede bevilling til sundhedsområdet er på ca 60. mio kr. i 2012 og det rækker ikke langt, når man tænker på, at en enkelt stor strategisk bevilling kræver mindst 10 millioner kroner. Det er så lav en succesrate, at alene udsigten til den lave succesrate kan afholde højt kvalificerede forskere fra overhovedet at søge om støtte til nye og spændende projekter. Det er ærgerligt for Danmark.

På nuværende tidspunkt er det endog usikkert, om rådet overhovedet vil kunne opslå midler til sundhedsforskning i 2013. Godt nok forventer rådet at have en finanslovsbevilling på ca. 60 mio. kr. i 2013, men denne bevilling er allerede opslået i 2012 og uddeles i januar 2013. Bottom line er, at Det Strategiske Forskningsråd muligvis overhovedet ikke har midler til sundhedsforskning i 2013, medmindre der afsættes flere midler i forbindelse med forhandlingerne om den såkaldte forskningsreserve.

Forebyggelse

Det er specielt bemærkelsesværdigt i en situation, hvor Det Strategiske Forskningsråd leverer det, politikerne efterspørger: brugerinddragelse, samarbejde mellem universiteter, offentligt-privat-samarbejde, forskeruddannelse, og internationalt samarbejde. Og hertil kommer, at netop forskning i sundhedsforebyggelse er et godt eksempel på, hvor rådets stærke fokus på tværfaglig forskning er helt afgørende.

Hertil kommer, at deltagelse i strategiske forskningsprojekter giver deltagerne styrkede forudsætninger for fremtidig deltagelse i internationalt forskningssamarbejde. Mere end halvdelen af lederne af de afsluttede projekter angiver, at bevillingen fra Det Strategiske Forskningsråd har betydet, at de efterfølgende har søgt international finansiering.

Der er således et stort perspektiv i at udnytte den danske styrkeposition og prioritere finanslovsbevillinger til strategisk sundhedsforskning langt højere. Det håber jeg, politikerne vil tage hånd om.