Skip to main content

Styrkeberegninger har Fanden skabt

ª Professor Jørn Olsen, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Epidemiologi, Aarhus Universitet. E-mail jo@soci.au.dk

26. sep. 2008
2 min.

Forskningsinstitutioner forventer, at deres medarbejdere skriver ansøgninger til diverse fonde, og vi kan glæde os over, at danske fonde har en fornuftig politik med, at disse ansøgninger skal være korte og præcise. Desværre har EU valgt den amerikanske model, hvor helt urimeligt megen forskningstid bruges på at skrive ansøgninger. Tid, der går fra forskningen.

Hvad skal der så stå i disse korte ansøgninger? Da al forskning af interesse baseres på kreative ideer, skal disse ideer naturligvis beskrives, men der skal naturligvis også stå noget om metoder og design. Rygterne siger også, at der skal styrkeberegninger med i stil med: »Hvis vi undersøger n personer, har vi 80% chance for at finde en sammenhæng af en given styrke med en p-værdi under 0,05«. Rendyrket nonsens, der ikke har noget med videnskabelig erkendelse at gøre. Ideen må være opstået på disse korte lægestatistikkurser, hvor læreren glemmer, at det vigtigste er at sørge for, at eleverne, når kurset er slut, ved, hvad de ikke kan, og ikke, hvad de kan.

Mange vigtige iagttagelser bliver bremset af sådanne styrkeberegninger. Meget af det, vi ved, stammer formentlig fra undersøgelser, der aldrig ville være blevet lavet, hvis man havde krævet styrkeberegninger.

Styrkeberegninger hører hjemme i den lille del af den anvendte forskning, hvor man skal skaffe evidens for at indføre en ny behandling; hvor der skal træffes en beslutning baseret på dette ene studie. Forskning, der sigter mod ny erkendelse, skal gennemføres, hvis den kan baseres på gode data og design. Den skal være med til at inspirere andre til nye studier, hvis den viser interessante resultater. Det er ikke interessant eller meningsfuldt at forkaste eller acceptere nulhypoteser, også fordi p-værdier reelt ingen betydning har i sådanne studier. Styrkeberegningerne viser blot, at ansøgeren ikke kender sin plads i erkendelsesprocessen. Det er naturligvis fornuftigt at skrive noget om undersøgelsens størrelse, f.eks. i form af en tabel med de forventede nøgletal. Det vil ikke opfordre til landsskadelig virksomhed, som det er at forkaste og acceptere nulhypoteser. Alligevel er der vist ingen, der tør lade være med at skrive om undersøgelsens styrke? Styrke hentes ikke fra størrelse, men fra den gode ide.