Subklinisk hypotyroidisme 2

I forlængelse af diskussionen om holdningen til behandling af subklinisk hypotyroidisme (SH) fremfører Jesper Karmisholt i Ugeskrift for Læger (2006;168:3540) som argument for at undlade behandling, at dette ikke medfører en reduktion af levetiden [1]. Studiet omfatter imidlertid kun personer på 85 år eller derover, hvorfor det formentlig er svært at påvise en overdødelighed. Derfor kan argumentet næppe udvides til at dække yngre aldersgrupper. Problemet er imidlertid væsentligt, og adskillige forfattere har da også beskæftiget sig med det de senere år. Selvom kun en enkelt artikel [2] har vist, at SH medfører en generel levetidsforkortelse, og kun for mænd, så er der flere artikler, der viser forøget mortalitet på grund af arteriosklerotiske hjerte-kar-sygdomme [2,3], ligesom der er en forøget forekomst af disse lidelser [3,4].

Selv om der ikke er nogen evidens for, at tyroksinbehandling kan bedre disse forhold, så er det dog nærliggende at tro, at det er tilfældet. Således har Franklyn et al [3] fundet, at det går de patienter bedre, som efter behandling med radioaktivt jod, udviklede manifest hypotyroidisme og derfor blev behandlet med tyroksin, end de der kun udviklede SH og derfor ikke blev behandlede.

Hvis man som jeg mener, at der er rimelig evidens for, at SH er skadelig, synes jeg, at det er problematisk at afvente videnskabelige arbejder, der viser, at den tyroksinbehandling, der reducerer udviklingen af arteriosklerotiske hjerte-kar-sygdomme hos patienter med manifest hypotyroidisme [3], har samme effekt hos patienter med SH.

Indtil disse arbejder foreligger, er det min holdning, at patienter med SH bør tilbydes tyroksin, som er en billig og sikker behandling.