Sukkerrapporten og fedtnydannelse

Institut for Human Ernæring, LMC, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Ernæringsrådet har produceret en fin rapport om sukkerets betydning for sundheden [1]. Vi er enige i konklusionerne, men i kapitlet om lipogenese er der en fejl, som bør rettes, selvom den ikke har haft nogen indflydelse på konklusionerne. Kapitlet giver det samlede indtryk, at ved at indtage en kulhydratrig kost kan man fremkalde en væsentlig omdannelse af kulhydrat til fedt, de novo lipogenese (DNL). Dette er i modstrid med den førende ekspert på området Marc Hellerstein, som konkluderer, at en isoenergetisk kost med helt op til 70 energi-% kulhydrat ikke fremkalder lipogenese af nogen kvantitativ betydning [2]. Først efter indtag af en ekstrem kulhydratrig kost i excessive mængder i et par dage, således at glykogendepoterne er fyldte, går lipogenesen rigtigt i gang. Et sådant spisemønster er nok et ualmindeligt fænomen i befolkningen [3].

Vi er særligt bekymrede over den vægt, der tillægges arbejdet af Chwalibog & Thorbek [4]. Ifølge Ernæringsrådets rapport når man i dette arbejde frem til en lipogenese på 30 g fedt pr. dag hos raske personer i energibalance med et kulhydratindhold på ca. 50% af energiindtaget. Dels stemmer tallene ikke overens med artiklens, hvor der angives værdier på 624-902 kJ/dag svarende til 16-23 g fedt/dag. Mere alvorligt er det, at artiklens forfattere når frem til disse værdier ved at udregne differencen mellem indtaget og forbrændt kulhydrat. De overser, at kulhydratoverskud af denne størrelse normalt vil anvendes til syntese af 36-52 g glykogen. Et faktum er, at man ikke ud fra disse data kan konkludere noget om, hvor stor lipogenesen har været. Dette er særdeles uheldigt, eftersom det udelukkende er dette arbejde, der støtter, at en stor lipogenese kan forekomme uden overfodring. Således befatter de øvrige citerede arbejder, som undersøger effekt på lipogenesen af en høj kulhydrat- men isoenergetisk kost, sig kun med det relative bidrag til plasmatriglycerid af de novo syntetiseret fedt, og den relative stigning i lipogenesen uden at præsentere absolutte værdier. Det virker derfor forkert, når det i rapporten konkluderes: »En dansk gennemsnitskost med 30-40 E% fedt vil derfor næppe give anledning til netto de novo lipogenese i større omfang. En meget kulhydratrig kost (60-70 E%) med et stort indhold af simple kulhydrater bevirker øget de novo lipogenese ...« uden at man samtidig præsenterer de absolutte værdier for, hvor højt niveau lipogenesen kan nå op på under isoenergetiske omstændigheder.

Som konsekvens af disse misforståelser bør man overveje at udgive et erratum til rapporten eller i hvert fald revidere den næste udgave.

For at slå tingene fast vil vi slutte med at citere Marc Hellerstein:

»Thus, de novo lipogenesis does become a quantitatively major pathway when carbohydrate energy intake exceeds total energy expenditure, but this circumstance is unusual in daily life«. »The implications of not having a single interconvertible energy currency, but instead having 2 independent, although interacting, macronutrient economies, remain in-triguing and incompletely explored«.

Interessekonflikt: En række fødevareproducenter, som sponsorerer kulhydratrige fødevarer til vores forskningsprojekt »Den omvendte kostpyramide« kan findes på www.mufobes.dk

SVAR