Sundhed på sociale medier

Facebook er med sine 18 år på bagen de facto en teenager, som kun lige er blevet stemmeberettiget. Alligevel er det sociale medie (SoMe) formentlig den mest indflydelsesrige teenager nogensinde. Mere end en tredjedel af jordens befolkning bruger Facebook, endnu flere hvis vi tæller de øvrige teenagere i klassen af danskernes foretrukne sociale medier med: Youtube (17 år), Twitter (16 år) og Instagram (12 år).

I teknologibegejstrede Danmark er SoMe en integreret del af langt de flestes liv og hverdag. Dette gælder naturligvis også, når danskerne bliver patienter eller på anden vis oplever helbredsudfordringer. Ifølge et systematisk review fra 2021 er vidensøgning og videndeling de dominerende aktiviteter på SoMe, når det kommer til sundhed. Efterfulgt af aktiv involvering i patient- og pårørendefællesskaber.

Jeg vil til enhver tid anbefale patienter og pårørende at forberede sig snarere end at være en blank tavle, når man første gang møder op i ambulatoriet eller til sin egen læge med en konkret helbredsudfordring. I modsætning til de fleste af mine patienter har jeg dog den fordel, at jeg har redskaberne til hurtigt at skille skidt fra kanel i junglen af sundhedsfaglig information på SoMe: Et dansk forskerhold undersøgte de 100 mest sete Youtube-videoer om erektil dysfunktion og fandt, at 28% af dem indeholdt direkte misinformation. Dette fund stemmer godt overens med en amerikansk spørgeskemaundersøgelse, hvor 10% af respondenterne angav at bruge SoMe til at søge viden om konkrete sundhedsproblemer, men kun 2% af respondenterne stolede på sundhedsinformationen, som de fandt på SoMe. De mest troværdige videoer om erektil dysfunktion var lavet af faglige organisationer og patientorganisationer, mens de mindst troværdige var salgsvideoer for et specifikt produkt.

Et hurtigt og effektivt råd til patienter eller pårørende, som leder efter troværdig viden, er altså at gå efter indhold, som er produceret i samarbejde med de faglige selskaber. Desværre er den type indhold sjælden, særligt det dansksprogede. Patientforeningerne – de store i hvert fald – gør et hæderligt arbejde, men de har jo brug for faglig sparring.

Jeg opfordrer derfor de faglige selskaber og sundhedsaktørernes fagforeninger til at få fingeren ud og komme i gang med at producere indhold til de videnhungrende danske patienter og deres pårørende. Det kan eksempelvis ske ved, at man parallelt med nedsættelsen af et guidelineudvalg nedsætter et udvalg for patientkommunikation, som skal bistå patientorganisationer med at oversætte guidelinens hovedpointer til lettilgængeligt skriftligt og visuelt indhold til SoMe. På samme måde kunne man forestille sig, at læger stillede sig til rådighed som sundhedsvidenskabelige rådgivere for patientgrupper efter forskrift fra »Spørg en Læge om Coronavirus«-gruppen på Facebook.

Vores patienter og deres pårørende skal nok finde svar på deres helbredsspørgsmål. Det er op til os som sundhedskyndige at bidrage til, at svarene, som findes på SoMe, er fagligt i orden.