Sundhedsfremme er langt om længe blevet fornyet

Med stor glæde har jeg læst om anvendelse af flerstrengede interventionsprogrammer i sundhedsfremmeprojekter [1], som vidner om, at der – langt om længe – også i Danmark sker en længe påtrængt fornyelse inden for sundhedsfremme. Der er tale om en ret betydelig forsinkelse af udviklingen på området i sammenligning med vore nabolande. Forsinkelsen dokumenteres blandt andet ved, at de fleste af de første 11 referenceartikler er godt ti år gamle eller ældre – dengang man talte om tværfagligt og tværsektorielt samarbejde for at effektivisere sundhedsfremmeaktiviteter. Selve det danske udtryk sundhedsfremme er vel næppe mere end ti år gammelt.

Der findes flere grunde til forsinkelsen. Som anført i tabel 1 i artiklen, nævnes der flere forhindringer og desuden strukturreformen i 2007, hvor kommunerne ikke var rustet til denne nye tilgang til sundhedsfremme. En anden forhindring var efter min erfaring, at folkesundhed og sundhedsfremme i en årrække har været domineret af medicinsk, lægevidenskabelig tankegang, mens der var brug for en mere, uafhængig public health (i angelsaksisk forstand) tilgang, hvor aktørerne er mere indstillet på at dele ansvar og ledelse med andre faggrupper og sektorer, der står uden for sundhedssektoren. Sundhedskonsekvensvurdering i kommuneregi er et godt eksempel på en tværsektoriel tilgang, der har vundet indpas.

En ikke ubetydelig sidegevinst ved sundhedsfremmeprojekter med flerstrenget intervention er, at forbedringen af befolkningens sundhedstilstand helt eller delvist bliver finansieret af projektpenge fra andre sektorer (f.eks. infrastruktur såsom byplanlægning, boligbyggeri, trafik- og transportplanlægning eller socialvæsenet og uddannelsessektoren).

Jeg har selv haft fornøjelsen i 1990’erne at deltage i udviklingen af forløbere til flerstrengede interventionsprogrammer i WHO/Euros regi i de centraleuropæiske lande (NEHAP = National Environmental Health Action Plans), som var finansieret af Miljøstyrelsen. De fleste europæiske lande har derefter gennemført et tværfaglig og -sektorielt NEHAP-projekt.

Et andet WHO/Euro-program, som har kørt i over 20 år med relativ stor gennemslagskraft (i andre lande), er Healthy Cities Network, hvor man har udviklet en række af de i statusartiklen nævnte flerstrengede interventionsprogrammer. Horsens Kommune har været med i det internationale netværk i mere end 20 år og har gennemgået en række forandringer af struktur, organisation og planlægning, der muligvis kommer tæt på de i statusartiklen nævnte nye interventionsprogrammer. Sund By-butikken i Horsens kører efter både sundhedsfaglige og pædagogisk-humanistiske principper (det danske Sundbynetværk følger ikke de samme retningslinjer som det internationale netværk).

Jeg vil henvise til antologien »Folkesundhed – perspektiver på dansk samfundsmedicin« [2], som indeholder en nærmere beskrivelse af Horsens Sund By samt en række historiske og filosofiske betragtninger om folkesundhed og sundhedsfremmeprocessen i Danmark igennem tiderne.

Helld og lykke med flerstrengede interventionsprogrammer i Danmark i fremtiden! Jeg kunne tænke mig, at kandidaterne i folkesundhedsvidenskab er veluddannede til at overtage opgaven.

Interessekonflikter: ingen

Litteratur

1. Bak CK, Andersen PT. Anvendelse af flerstrengede interventionsprogrammer i sundhedsfremmeprojekter. Ugeskr Læger 2013;175:1100-4.

2. Brock S, red. Folkesundhed, Perspektiver på dansk samfundsmedicin. Philosophia, 2011.