Sundhedsreformen: Omstillingen kræver flere speciallæger

Den største reform af sundhedsvæsenet i små 20 år er landet. Ordene er ikke mine, de stammer fra pressemødet, hvor sundhedsreformaftalen blev præsenteret, men det er svært ikke at være enig. Der er ingen tvivl om, at den aftale om en sundhedsreform, SVM-regeringen nu har indgået med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre vil præge de næste 20 år. Mindst. Og hvis det arbejde, der nu ligger foran os alle med at reformere sundhedsvæsenet, munder ud i den nødvendige omstilling i løbet af en årrække, ja, så vil der være tale om »den største reform«.

Der er flere gode elementer i reformen. Den forstærker og investerer i udbygningen af det nære sundhedsvæsen og de praktiserende lægers rolle, ligesom der også sker en styrkelse af speciallægepraksis. Det er meget glædeligt, for der er ingen tvivl om, at praksissektoren har brug for mere kapacitet. Ikke mindst også, da mange flere sundhedsopgaver skal klares i det nære i årene, der kommer.

Det er også sådan, at fem regioner bliver til fire. Region Sjælland og Region Hovedstaden smelter sammen. Det er godt, men ikke nødvendigvis nemt. En ny samlet konstruktion, som puljer kræfterne sammen om at løfte hele det østdanske sundhedsvæsen, vil skabe nye muligheder. Bl.a. for at lave partnerskaber og samarbejde på tværs af hele Østdanmark, udvikle attraktive faglige miljøer og understøtte uddannelsen af speciallæger overalt i regionen.

Nye strukturer er godt begyndt, men netop kun halvt fuldendt. Beslutningstagerne i »Sundhedsdanmark« skal huske, at hvis man vil gøre det attraktivt at arbejde på et givet hospital, handler det først og fremmest om at skabe gode faglige miljøer. Det er vejen frem i modsætning til den skingre retorik, vi af og til må lægge ører til, om lofter på læger og speciallæger eller læger, der som legoklodser eller ludobrikker skal »flyttes«, endsige sendes på langfart på landevejene, mellem sygehuse. Noget skal ske, men de løsninger, der skal findes, skal findes i den praktiske virkelighed. Alt andet vil være et spild af ressourcer. Og tvang er hverken en fremtidssynet strategi eller en bæredygtig løsning. Nogensinde. Det står jeg fast på.

Skulle jeg for en kort stund agere politisk kommentator, ville min vurdering være, at den håndfaste politiske retorik ikke skal tages for bogstaveligt. Den er mest til ære for den brede befolkning, som skal tænke, at »nu skaffer politikerne mig endelig en læge«.

Som formand for Lægeforeningen vil jeg hellere undvære den slags politisk teater, men fred med det. For når man kigger i reformens substans, kan man se, at der er en gryende politisk forståelse for behovet for flere speciallæger. Faktisk er det vel en sejr for lægestanden, at politikerne nu endelig ser behovet for flere speciallæger. Ikke flere læger – altså studerende på universiteterne, dem er der masser af – men speciallæger og forløb til at blive speciallæge. Her tænker jeg bl.a. på dette udklip fra aftalen:

»Aftalepartierne er enige om, at antallet af uddannelsesstillinger i bl.a. almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri samt geriatri skal øges i forbindelse med Sundhedsstyrelsens kommende dimensioneringsplan gældende fra 2026. Der skal i forbindelse med dimensioneringsplanen ses på balancerne i den samlede dimensionering med henblik på at sikre, at dimensioneringen af speciallæger svarer til fremtidens behov«.

Med andre ord: Flere læger kan og skal blive speciallæger i de kommende år. Ud over at det var på høje tid, så er flere speciallæger også afgørende for at nå i mål med den nødvendige omstilling af sundhedsvæsenet. Det kan kun gå for langsomt med at få en bedre lægedækning til patienter i hele landet både i praksissektoren og på sygehusene, og det kan ikke ske uden flere speciallæger.

Vi skal dog ikke sælge skindet endnu, for selv om bjørnen er på sigtekornet, er den ikke skudt endnu. Det sker først den dag, hvor alle de læger, der uddannes fra universiteterne, har mulighed for at blive speciallæger. Sådan er det ikke nu, og det presser Lægeforeningen fortsat på for ændres.