Netop nu forhandler Folketingets partier om, hvordan den nye sundhedsreform skal se ud. Og hvis vi skal tage den sidste tids forslag og rapporter for gode varer, så gør vi klogt i at forberede os på noget af en omstilling.
Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at asfaltere, mens vi kører. Politikerne har ventet for længe med at reagere på de udfordringer, som vi har vidst, var til stede, og dem, som kommer eller vokser markant inden for en nær årrække. Den store omstilling venter ikke med at accelerere, til kapaciteten er på plads; den er allerede i gang – men aktuelt temmelig ustruktureret – og kommer til at køre sideløbende med, at kapaciteten kommer på plads.
Sundhedsvæsenet er jo ikke bare som et spor på motorvejen, der kan lukkes helt eller delvist, mens skaderne udbedres. For danskerne vil fortsat have brug for behandling af akutte skader, kroniske sygdomme og meget mere.
Derfor er det nu, overvejelserne skal gøres; det er nu, vi som læger skal bringe vores faglighed i spil for at få lavet de fagligt kloge løsninger. Dem, som sikrer, at det er de mest syge patienter, der får behandling først, og at kvaliteten i behandlingen bevares, mens omstillingen foregår. Det er ikke nok bare at »vælge klogt« – hvilket vi selvfølgelig skal – men vi skal også tænke nyt.
Reelt set handler det om at tænke i nye måder at levere behandling til patienterne på – nye måder at lave kontrolforløb, have dialog med patienter, monitorere og meget mere – og det kræver dialog, samarbejde og nytænkning både inden for specialer, på sygehuse, i almen praksis og på tværs af både det primære og det sekundære sundhedsvæsen.
Helt konkret skal vi bidrage med erfaring fra den kliniske virkelighed. Hvilke procedurer og arbejdsgange er omstændige eller unødvendige? Hvad skal justeres, ændres, tænkes anderledes, så vi bruger ikke kun lægeressourcer, men alle fagressourcer klogt? Hvilke vejledninger er gode og balancerede arbejds- og støtteredskaber? Og hvad har vi reelt belæg for, skaber værdi? – Er der ting, vi gør, fordi vi plejer, og ikke fordi det bunder i evidens eller en lægefaglig vurdering til gavn for patienten.
»Det er nu, vi som læger skal bringe vores faglighed i spil for at få lavet de fagligt kloge løsninger«Af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
I den omstilling er det helt centralt at sikre, at både koordination og struktur har en form for ensartethed og transparens i sin tilgang, så sundhedsvæsenet fortsat kan sikre god og sikker behandling for patienterne, samtidig med at omstillingen foregår. Hvad sker hvor og hvornår? – På hvilket sygehus med hvilket sigte og med konsekvens for hvem? – Og er alle klar over, det sker? Aktuelt ser vi opgaver »vælte ud« af hospitalerne – forløb bliver skåret til, så praksis eller speciallægepraksis kan »tage over«. Men koordinationen og den store gameplan mangler. Hvis omstillingen foregår for hurtigt og uden tanke på helheden af sundhedsvæsenet, så ender det med at gå ud over patienter og personale.
For der er behov for flere praktiserende læger til at sikre ordentlig lægedækning i hele Danmark, og vi skal også udbygge kapaciteten i det primære sundhedsvæsen med flere praktiserende speciallæger. Vi skál finde ud af, hvilke opgaver der fremadrettet godt kan varetages i almen praksis eller speciallægepraksis, men der skal også bredt set tages stilling til, om der er opgaver, der fremadrettet slet ikke skal foretages. Ikke af læger generelt set, heller ikke i praksis, ikke måske overhovedet. Centralt for alle disse overvejelser er, at de er nødvendige – ikke mindst i lyset af den demografiske udvikling og forventningen om de mange flere opgaver, den vil medføre. Og det er centralt, at kapacitetstilpasning, kvalitet og patientsikkerhed bliver omdrejningspunktet for omstillingen.
Det kræver noget af alle læger – det kræver noget af alle parter – og det kan ikke vente, til en forkromet plan fra Sundhedsstyrelsen ligger klar, for omstillingen er allerede i gang. Hvis ikke vi læger vil overrendes af politikernes gode intentioner om at redde sundhedsvæsenet – men med et skævt afsæt – så er det nu, læger og lægelige ledere på alle niveauer skal endnu længere frem på banen med vores faglighed, også når det handler om, hvilke patienter der skal behandles først.
Det er en debat, som vi læger er nødt til at tage for at sikre, at omstillingen og kapacitetsopbygningen sker med øje for kvalitet og faglighed – for patienternes og sundhedsvæsenets bedste.
