Anne Mette Dons, Sundhedsstyrelsens chef for tilsyn og patientsikkerhed svarer Trine Jeppesen: Vi har taget alle henvendelser om patientsikkerhedsmæssige problemer alvorligt
Kære Tine Jeppesen
Vi har allerede korresponderet en del på mail, så de fleste af mine svar vil du allerede kende.
Først må jeg slå fast, at det i denne sammenhæng er regionernes opgave at skabe en høj faglig kvalitet og forbedre patientsikkerheden. Sundhedsstyrelsens opgave i denne sammenhæng er at sikre, at patientsikkerhedsmæssige problemer bliver adresseret, det er så regionernes opgave at føre det ud i livet. Tilsynet skal sikre en faglig acceptabel kvalitet, der er således tale om minimumskrav.
Sundhedsstyrelsen har taget alle de henvendelser vi har fået om patientsikkerhedsmæssige problemer alvorligt. Vi har undersøgt de cases, hvor det forlød, at der var sket alvorlig fejlbehandling, og indtil nu har det ikke været tilfældet i de cases, vi har undersøgt. Vi har modtaget epikriser, der har været mangelfulde og ikke levet op til de formelle krav. Det har vi drøftet med Region Hovedstaden, som har lovet at rette op på disse forhold. Nu skal regionen have mulighed for at rette op.
Hvorledes lovgivningen, herunder samtykke, forvaltes i 1813, må du spørge Region Hovedstaden om. Ved et møde i sidste uge har vi ridset lovgivningens muligheder op for regionen, og som driftherre må de træffe nogle valg vedrørende, hvordan de organiserer sig, og drøfte med de praktiserende læger, hvad de har brug for, og hvad der kan lade sig gøre.
Af Sundhedslovens § 41 fremgår det, hvornår alle sundhedspersoner og hvornår kun læger kan videregive helbredsoplysninger. I sundhedsstyrelsens vejledning om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. (nr.9154 2007) fortolker Sundhedsstyrelsen, hvornår læger skal sende epikriser. En epikrise er i klassisk forstand en meddelelse mellem læger og sygeplejersker er ikke omfattet af vejledningen. Citatet fra UFL omhandler den situation, hvor en sygeplejerske giver et godt råd til en patient i telefonen. Det svarer til den ydelse, der var på 1813 inden nytår, og i den situation kan sygeplejersken ikke sende oplysninger til egen lægen, uden patientens i samtykke.
Du skriver ”Epikrisen kan UDEN SAMTYKKE fra patienten sendes videre til anden sundhedsperson, hvis man skønner det er NØDVENDIGT af hensyn til patienten”. Det er ikke en korrekt udlægning af sundhedsloven. De stykker i sundhedslovens § 41, der omhandler alle sundhedspersoner er; enten stk. 1, der vedrører videregivelse med samtykke eller stk.2 nummer 1, der vedrører et aktuelt behandlingsforløb og i meget sjældne tilfælde nummer 4, der er en værdispringsregel.
Det er vigtigt, at denne situation, der drejer sig om epikriser, ikke forveksles med patientoplysninger i registre og databaser som følger en anden lovgivning.
Da regelsættet for, hvornår man kan og, hvornår man skal skrive epikriser er vanskeligt, vil vi i morgen lægge et notat på vores hjemmeside sst.dk, hvor man kan læse reglerne og hvordan de skal tolkes i de aktuelle situationer.
Tilpasning af ventetider og gennemgang af utilsigtede hændelser er i første omgang regionens ansvar som driftherre. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i 1813 tæt og undersøger forhold, hvor der rejses patientsikkerhedsmæssige problemer.
