Skip to main content

Sundhedsstyrelsen på tynd is?

Karsten Juhl Jørgensen, Nordisk Cochrane og Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, i clinch om tarmkræftscreening.

© clausboesen.dk
© clausboesen.dk

Seniorforsker, dr.med. Karsten Juhl Jørgensen, Det Nordiske Cochrane Center, Rigshospitalet.

Interessekonflikter: Afventer

10. jun. 2014
6 min.

I en kronik i Politiken den 10. april 2014 påpegede John Brodersen og Ole Hartling, at informationsmaterialet om tarmkræftscreening fra Sundhedsstyrelsen er mangelfuldt og på kant med Sundhedsloven [1]. Søren Brostrøm udtalte herefter, at ”Vi har gjort os store anstrengelser for at sikre, at kritikerne kunne komme med input. Derfor har vi holdt møder med eksempelvis John Brodersen og Cochrane-folkene. De mener jo basalt set ikke, at der skal screenes for kræft” [2].

Faktaboks

Fakta

Desværre har vi aldrig haft lejlighed til at kommentere udformningen af Sundhedsstyrelsens informationsmateriale om tarmkræftscreening. Et orienterende møde i 2010, som vi deltog i, var før Søren Brostrøms tid, og det havde et andet fokus.

Søren Brostrøm har også misforstået, at vi grundlæggende skulle være imod kræftscreening. Jeg debatterede tarmkræftscreening med Søren Brostrøm i Nyhedstimen for en måneds tid siden, hvor jeg påpegede, at man på et solidt evidensbaseret grundlag kunne have valgt et andet screeningsprogram for tarmkræft, med sigmoideoskopi, der ville kunne forhindre dobbelt så mange tarmkræftdødsfald som det, der nu er indført, hvor man undersøger for blod i afføringen, og i tillæg kunne forhindre 400 i overhovedet at udvikle tarmkræft, i modsætning til det valgte program, der ikke har en sådan effekt. Jeg har argumenteret for det samme i Ugeskriftet [3].

Alle kræftscreeningsprogrammer er en balance mellem gavnlige og skadelige virkninger. Mange gør mere skade end gavn, og derfor screener vi ikke for prostatakræft, kræft i æggestokkene, neuroblastom hos børn, eller med røntgenbilleder for lungekræft hos rygere. Modsat Sundhedsstyrelsen mener vi, at screening for brystkræft også er mere skadelig end gavnlig. Det samme mener Swiss Medical Board, som i en stor rapport netop har konkluderet, at screening for brystkræft bør afvikles [4]. Dette skal ikke forveksles med en grundlæggende modstand mod kræftscreening, hvilket ville være absurd. Alle programmer skal naturligvis vurderes på deres meritter. Søren Brostrøm mener, at Sundhedsstyrelsen har ”lyttet” til kritikken. Det er muligt, men det er ikke det samme som at høre efter.

Referencer

LITTERATUR

  1. Brodersen J, Hartling O. Kronik: Sundhedsstyrelsen er på kant med loven. Politiken 10. april 2014. http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2259238/sundhedsstyrelsen-er-paa-kant-med-loven/

  2. Rasmussen LI. Læger: Ny kræftpjece giver forkert information til borgere. Politiken 10. april 2014. http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2259678/laeger-ny-kraeftpjece-giver-forkert-information-til-borgere/

  3. Jørgensen KJ. Er screeningsprogrammet for tarmkræft forældet, før det er begyndt? Ugeskr Læger 2013;175:2900-1.

  4. Swiss Medical Board. Systematisches Mammographie-Screening. 2. F ebruar 2014. http://www.medical-board.ch/fileadmin/docs/public/mb/Fachberichte/2013-12-15_Bericht_Mammographie_Final_rev.pdf