Skip to main content

Sundhedstjek eller?

Peter Hamborg Faarbæk. Projektleder, Ulighed i sundhed, 3F, Fagligt Fælles Forbund København. E-mail: peter.faarbaek@3f.dk

14. sep. 2012
4 min.

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Jeg synes, at der er en tendens i den offentlige debat til, at mange praktiserende læger modsætter sig ideen om, at sundhedstjek/forebyggende helbredsundersøgelser er et muligt tiltag, der kunne bidrage positivt til at forbedre den almene sundhed. I Ugeskrift for Læger (2012;174:1651-3), siger Lotte Hvas i et interview: »Det minder for meget om situationen, hvor folk strømmer til, når KRAM-bussen har været i byen, og de praktiserende læger bagefter skal rydde op efter bekymringslobbyen«.

I det sundhedsprojekt, som jeg er projektleder for, betragter vi et sundhedstjek som et af de vigtigste redskaber til at løfte sundheden og mindske uligheden.

Eftersom Lotte Hvas ikke er den eneste praktiserende læge, som har den holdning, mener jeg, det er på sin plads, at vi får nuanceret debatten.

Ikke stå alene

Jeg er for så vidt enig i, at et sundhedstjek hverken kan eller bør stå alene. Hvis det ikke følges op med anvisninger og redskaber til at komme videre, er et sundhedstjek i og for sig spild af tid og penge.

I 3F's sundhedsprojekt har vi gennemført sundhedstjek af 6.000 personer på 53 arbejdspladser. Sundhedstjek, hvor medarbejderne i tillæg har udfyldt spørgeskemaer med arbejdsmiljørelaterede spørgsmål. Den enkelte medarbejder fik efterfølgende en personlig og arbejdspladsen en samlet rapport og hjælp til at igangsætte initiativer på arbejdspladsen på baggrund heraf.

I det år, der er gået imellem sundhedstjek 1 og det netop igangsatte sundhedstjek 2, har mange arbejdspladser igangsat aktiviteter inden for kost, motion, arbejdsmiljø mv. Aktiviteter, som vi kan se, har fået mange medarbejdere til selv at følge op med yderligere forandringer af egen livsstil. Resultaterne taler deres tydelige sprog - de personlige historier om folk, der har omlagt deres liv, står i kø, og de første resultater fra arbejdspladserne i forbindelse med sundhedstjek 2 viser, at der på flere af arbejdspladserne samlet er sket en klar forbedring af mange af de ansattes helbred, deres viden om sundhed og deres vaner.

Velbegrundede lægebesøg

Ca. 1.100 af dem, der i første omgang blev sundhedstjekket, er p.t. blevet tjekket i forbindelse med sundhedstjek 2. I alt 259 af dem blev i sundhedstjek 1 anbefalet at søge egen læge, og 166 af dem valgte efterfølgende at opsøge egen læge. Resultatet heraf viser, at der for mange var god grund til det. Hver fjerde af dem, der tog til lægen, kom efterfølgende i medicinsk behandling, og et endnu større antal blev af lægen sat i et kontrolforløb for at afdække, om der var behov for medicinsk behandling, dertil kommer, at en meget stor andel beretter om, at de har haft en god dialog med deres praktiserende læge om ændret livsstil.

Medarbejderne har alle vidst, at man skal dyrke motion og leve sundt, mange har også vidst, at de nok ikke var Danmarks sundeste mennesker. Men det var først, da sygeplejersken sort på hvidt kunne vise, at deres fysiske tal kunne være en direkte vej mod en række livsstilssygdomme, og de samtidig fik hjælp til at komme i gang med livsstilsændringer, at det rykkede.

Foruden at mange personligt har fået det langt bedre, må det for samfundet alt andet lige også betyde en stor gevinst i såvel sparede behandlingsudgifter, mindre sygefravær som færre, der må forlade arbejdsmarkedet før tid.

Bekymringslobby

Hvis bekymringen blandt praktiserende læger er, at sundhedstjek skaber for mange lægebesøg og efterlader en »bekymringslobby«, mener jeg, at de i stedet burde fokusere på alternativet: Alternativet er, at der ikke bliver taget hånd om disse personer, at de ikke går til lægen, før det er for sent, og at de ikke på anden vis får kontrolleret deres helbred eller får råd om og vejledning til at ændre deres livsstil, og at uligheden i sundheden vedbliver med at vokse. Faktum er, at en alt for stor gruppe af ikke mindst de ufaglærte og kortuddannende halter langt bagefter andre grupper, hvad sundhed angår, og har brug for noget mere og andet end det, samfundet i dag tilbyder.

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke for alt i verden vil klamre mig til et sundhedstjek som værende løsningen. Tværtimod tager jeg med glæde imod forslag til, hvad f.eks. de praktiserende læger i stedet vil gøre for at hjælpe denne gruppe. Men jeg nægter blot at lade stå til og stiltiende acceptere, at uligheden i sundheden vedbliver med at vokse.