Sundhedsvæsenet spilder for 20-30 milliarder kroner hvert år

Tyve procent af alle procedurer og behandlinger i sundhedsvæsenet er overflødige. I penge er det 20-30 milliarder kroner hvert år. Men vigtigere: Vi spilder patienternes tid og penge og skader nogle af dem. Og de 20-30 milliarder overflødigt brugte kroner kunne gavne de mange patienter, der lige nu ikke bliver prioriteret. Faktisk kunne en del af prioriteringsdebatten forstumme, hvis vi kunne bruge de 20-30 milliarder kroner – det forudsætter så, at de ikke bliver spildt igen. Hvorfor står vi ikke på hovedet for at gøre det bedre?

Mangler erkendelsen? Den burde være der. Vælg Klogt-initiativet, som skal tage livtag med spildet fra deres beskedne sekretariat, er drevet af Lægevidenskabelige Selskaber, Danske Patienter og Danske Regioner. Og Vælg Klogt har været forbi medlemmer af Sundhedsudvalget og ministeriet. Så alle centrale aktører er bekendte med, at det sandsynlige spild er 20 procent.

Mangler der konkrete eksempler? Ja, men bagudrettet kan vi se på det, vi er holdt op med at gøre. Knæartroskopi, rutineprøver før kirurgi, liberal transfusion, ilt til AMI og stroke, i.v.-antibiotika til klapinfektion, stentning af alle koronarstenoser, kolloider, i.v.-ernæring til kritisk syge, intensivinsulin til kritisk syge, køling ved hjertestop, højdosisdialyse, invasiv monitorering og hormonbehandling i overgangsalderen.

Hvorfor er det så svært at finde det, vi spilder nu? Eksemplerne ovenfor er såkaldte medicinske vendinger, medical reversals, som er, når et klinisk forsøg viser resultater, der går imod klinisk praksis. Der er registreret mere end 500 medicinske vendinger i de fleste specialer.

Hvor spilder vi nu? Boblerne er f.eks. al rutinekontrol, øredræn, polyp- og mandelfjernelse, robotkirurgi, knæ,- hofte- og rygkirurgi, antibiotika, kemoterapi og blodprodukter.

Måden, vi finder nutidens spild, er at teste de behandlinger og procedurer, som vi mistænker er overflødige. Vi bør i det mindste teste værdien af nye tiltag, når de implementeres, ellers spilder vi endnu mere. Men staten og regionerne investerer ikke i at forbedre »produktionslinjen«, det har vi overladt til industrien, hvilket er en del af problemet. For regionerne er dette paradoksalt, fordi investeringerne vil komme mange gange igen. For staten handler det om at fremtidssikre et bæredygtigt og fair skattefinansieret sundhedsvæsen.

De 20 procent spild burde rejse en proteststorm og gøre, at vi i det mindste bruger en procent af sundhedsbudgettet på den kliniske forskning, der skal finde spildet. Den ene procent, i Danmark 1,2 milliarder kroner pr. år, er det, som Storbritannien har indhegnet til klinisk forskning. Der bliver de fordelt ligeligt mellem specialerne og hjælper derfor alle patienter. Hvis vi som samfund ikke gør det bedre, bidrager vi aktivt til mere spild og skade og til ulighed. Og ja, en procent er meget mindre end 20 procent og dermed godt købmandskab for væsenet og godt for patienterne.