Skip to main content

> Svar:

Professor Gunhild Waldemar, Hukommelses- og Demensklinikken, Neurologisk Afdeling, H:S Rigshospitalet. E-mail: gunwal@rh.dk

4. nov. 2005
2 min.

Kasper F. Kvist & Gunner C. Nielsen peger med rette på, at det er uklart, hvilken betydning måling af B12 har i udredningen af demens. Vitamin B12-mangel er hyppig hos ældre og har gennem mange år været anset som en mulig årsag til potentiel reversibel demens. Man har antaget, at B12-mangel kunne medføre demens som følge af en demyeliniserende påvirkning af hjernen. En anden teori er, at homocystein kunne have en neurotoksisk virkning. Selv om disse mekanismer er delvist spekulative, er der især gennem de senere år publiceret en del arbejder, som peger på en sammenhæng mellem vitamin B12-mangel (eller hyperhomocysteinæmi) og kognitive deficits. I mange undersøgelser har man vist en signifikant sammenhæng mellem vitamin B12-mangel og kognitive deficits eller demens [1], selv om dette fund ikke er helt konsistent. Ydermere er det i enkelte longitudinelle undersøgelser af raske ældre påvist, at forhøjet homocystein og vitamin B12-mangel øger risikoen for senere udvikling af demens [2]. Imidlertid er der kun få systematiske undersøgelser af, hvorvidt behandling af vitamin B12-mangel har nogen virkning på de kognitive deficits. Konklusionen fra disse undersøgelser er, at der ikke har kunnet påvises nogen effekt. Der er ingen undersøgelser, hvor man har påvist, at behandling kan forebygge udvikling af demens.

Vitamin B12-mangel kan derfor bedst karakteriseres som komorbiditet, som ofte forekommer hos ældre, og måske især hos ældre med kognitive symptomer. Selv om behandling med vitamin B12 ikke kan forventes at revertere kognitive deficits, kan det være relevant at identificere patienter med B12-mangel med henblik på behandling. Det er formentlig baggrunden for, at man i nogle vejledninger, herunder Dansk selskab for almen medicins (DSAM's) kliniske vejledning »Identifikation og udredning af demens og demenslignende tilstande i almen praksis« [3], anbefaler S-cobalamin som en rutineprøve. Imidlertid er der ikke evidens for systematisk at introducere S-cobalamin i rutineudredningen af demens, og derfor er prøven klassificeret som optional i de seneste internationale vejledninger [4, 5].


Referencer

  1. Prins ND, Den Heijer T, Hofman A et al. Homocysteine and cognitive function in the elderly: the Rotterdam Scan Study. Neurology 2002;59:1375-80.
  2. Seshadri S, Beiser A, Selhub J et al. Plasma homocysteine as a risk factor for dementia and Alzheimer's disease. N Engl J Med 2002;346:476-83.
  3. Dansk selskab for almen medicin. Identifikation og udredning af demens og demenslignende tilstande i almen praksis. Klinisk vejledning. København: DSAM, 2000: 1-29.
  4. Waldemar G, Dubois B, Emre M et al. Diagnosis and management of Alzheimer's disease and related disorders: the role of neurologists in Europe. Eur J Neurol 2000;7:133-44.
  5. Knopman DS, DeKosky ST, Cummings JL et al. Practice parameter: Diagnosis of dementia. Neurology 2001;56:1143.