Skip to main content

Svar:

Centerchef Else Smith, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen. E-mail: esm@sst.dk

12. dec. 2005
1 min.

Anton Aggernæs fremfører, at Sundhedsstyrelsen vil have, at alle ansatte i sundhedsvæsenet skal til at føre livsstilssamtaler.

Undersøgelser viser, at borgerne gerne vil have rådgivning omkring livsstilsændringer fra de sundhedsprofessionelle, der omgiver dem [1]. Desuden viser andre undersøgelser [2], at f.eks. de praktiserende læger i høj grad i dag rådgiver og ønsker at rådgive patienter omkring livsstilsrelaterede sygdomme.

Derfor har Sundhedsstyrelsen prioriteret at arbejde målrettet på at udvikle værktøjer og efteruddannelse med det formål at få motiveret flere af de ansatte med direkte patientkontakt til at kunne motivere og rådgive patienterne også omkring livsstilsændringer.

Baggrunden for dette er, at Sundhedsstyrelsen anser det for afgørende, at forebyggelsen integreres i det behandlende sundhedsvæsen for at opnå en positiv virkning på patienternes sundhed. Vi anser det for en nødvendighed, at de sundhedsprofessionelle får mulighed for f.eks. at give rådgivning, hvor der bl.a. anvendes skriftligt materiale. Det betyder, at materialet i sig selv godt kan fremstå som generaliserende - men det er jo netop derfor, at den personlige kontakt og rådgivning er vigtige for god rådgivningspraksis, som er omdrejningspunktet for Sundhedsstyrelsens initiativer.

Litteratur:

Referencer

  1. Rygevaneundersøgelse. Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Lungeforening og en række amter, 2004.
  2. Folkesygdomme i almen praksis, forekomst og forebyggelsesperspektiver. Statens Institut for Folkesundhed, Audit Projekt Odense, Forskningsenheden for almen praksis i Odense, 2005.