Skip to main content

Svar:

Afdelingslæge Torben Ingemann Petersen, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, Århus Universitetshospital. E-mail: tiped@as.aaa.dk

13. nov. 2006
1 min.

Tak for kommentaren til anlæggelsen af Port-a-kath (PAK).

Af hensyn til evt. behov for sedering møder patienten, efter anæstesiologisk ønske, fastende til proceduren.

Er kateteret anlagt via vena cephalica, vil samme vene ikke efterfølgende være anvendelig til kateterisation. Vi har endnu ikke været i en klinisk situation, hvor der har været behov herfor, men synspunktet vedr. anlæggelse af PICC-line vil i fremtiden tages med i betragtning, når PAK skal anlægges.

Patienten skal ikke hepariniseres unødigt. Den optrukne heparin-saltvand anvendes udelukkende til gennemskylning af kapsel og kateter før anlæggelse, og efter anlæggelse til sikring af velanlagt kateter ved frit ind- og tilbageløb. Sammenlagt anvendes 3-5 ml heparin-saltvand.

Vi giver engangsdosis bredspektrede antibiotika til de få onkologiske patienter, som pga. allerede påbegyndt kemoterapi er immunosupprimerede og leukopene. Dette efter ønske fra henvisende afdeling.