> Svar:

Tak til Allan Bundgaard Jakobsen for hans interessante kommentar om effekten af melatoninagonisten Circadin på søvnforstyrrelser hos personer, der er over 55 år og har primær insomni, hvor nedsat endogen produktion af melatonin kan have betydning for patogenesen.

Melatonin er et interessant hormon, der frisættes fra corpus pineale med de højeste koncentrationer om natten. Hormonet har betydning for døgnrytmen og spiller en rolle for den intermediære metabolisme og f.eks. temperaturreguleringen. Derfor har det været oplagt at forsøge at behandle søvnforstyrrelse med melatonin. Desværre har resultaterne været nedslående, som konkluderet i en tidligere metaanalyse og i en nyligt publiceret leder i The Lancet, ligesom det har været vanskeligt at påvise en sammenhæng mellem plasmakoncentrationen af melatonin og søvnforstyrrelser [1, 2]. Det melatonin, der har været benyttet i tidligere undersøgelser, har haft en relativ hurtig halveringstid, hvilket formentlig også er hensigtsmæssigt, når der ønskes en faseforskydning som ved behandling af jetlag [3]. Som påpeget af Allan Bundgaard Jakobsen har substitutionsterapi med en langtidsvirkende melatoninanalog, der ikke faseforskyder melatonins døgnrytme men blot øger plasmakoncentrationen, signifikant bedret søvnkvaliteten hos personer, der er over 55 år og har primær insomni. Resultaterne opnået af Lemoine et al svarer til, hvad der opnås ved brug af hypnotika, men uden bivirkninger næste morgen [4].

Det vil være af interesse, at der udføres større placebokontrollerede randomiserede studier, således at indikationen for brug af langtidsvirkende melatonin ved søvnforstyrrelser bliver forbedret. Det vil også være af interesse at undersøge effekten af langtidsvirkende melatonin hos specifikke grupper af patienter, der ofte er karakteriseret ved en ændret døgnrytme, f.eks. ved jetlag, blindhed og cirrose.