Skip to main content

> Svar:

♠ Reservelæge Michael Kanstrup Dahl Anæstesien, Region Nordjylland. E-mail: mida@rn.dk. Præhospitalleder Flemming Knudsen

20. jun. 2008
3 min.

Tak til Jacob Steinmetz for de spændende og konstruktive betragtninger i forbindelse med vores artikel i Ugeskrift for Læger [1]. Målet er nået, når det skrevne skaber tanker til debat.

På det præhospitale område er man i gang med en gennemgribende omstrukturering, hvor nøglebetragtningen er maksimal udnyttelse af de definerede resurser til gavn for den enkelte borger. Det optimale system allokerer netop den nødvendige og tilstrækkelige præhospitale resurse ved akut sygdom og tilskadekomst. Yderpolerne i denne konstellation er henholdsvis over- og undertriage.

Vi mener ikke, at der forekommer systematisk undertriage med de anvendte disponerings- og rådgivningsvejledninger (Nordjysk Index, Alarm 112), men er enige med Jacob Steinmetz i, at en undersøgelse heraf savnes. Desuden er det vigtigt ikke at forveksle undertriage med fejldisponering. Alarmoperatøren disponerer på baggrund af simple meldinger fra personer uden dybdegående sundhedsfaglig baggrund. Derfor er virkeligheden ofte anderledes.

Vi er imidlertid ikke enige med indlægsskriveren i, at indførelsen af Nordjysk Index har medført »... skrappere krav til akut alvorlig sygdom ...«. Nordjysk Index er en ny disponerings- og rådgivningsvejledning baseret på symptomer og hændelser med mere grundig og systematisk udspørgen - ikke skrappere krav!

Det er glædeligt, at Jacob Steinmetz' beregning bekræfter vore resultater, nemlig at indførelsen af Nordjysk Index har resulteret i en mere præcis anvendelse af akutlægebilen i Aalborg. Dette må nødvendigvis betyde en reduktion i den totale udrykningsfrekvens - medmindre man antager, at der før indførelsen var en systematisk undertriage! Gennemgang af data fra 2000-2002 viser, at der gennemsnitlig blev intuberet 59,3 gange pr. år. For perioden 2004-2006 (efter indførelsen af Nordjysk Index) var tallet 72 gange pr. år. Dette afspejler en reel opkoncentrering af de relevante disponeringer for akutlægebilen i Aalborg og ikke blot en procentuel opkoncentrering på baggrund af færre disponeringer.

Det er en løbende og fremadrettet opgave at sikre et fagligt optimalt tilbud til den enkelte borger, uden at det medfører overtriage og dermed uhensigtsmæssig resurseanvendelse [2-4]. Rationel drift af sundhedsvæsenet bestemmes ikke kun af rent faglige hensyn - som umiddelbart kunne tilsige, at alle ambulancer blev bemandet med speciallæger. Faktorer som økonomi, rekrutteringsmuligheder, demografi og geografi må selvsagt indgå i den nødvendige prioritering. Med andre ord: Driftsvilkårene er forventeligt forskellige i København og i Nordjylland.

Med den tiltagende kompleksitet i de præhospitale tilbud øges kravene til kvaliteten i disponeringen med henblik på at opnå en optimal balance mellem resurser og overtriage - her bliver sundhedsfaglig viden i disponeringsleddet helt central.


Referencer

  1. Dahl MK, Nielsen ND, Knudsen F. Optimeret anvendelse af lægebil efter ny disponeringsvejledning. Ugeskr Læger 2008;170:1629-33.
  2. Krum-Møler DS, Hansen TB, Thyregaard R. Unødig ambulancebrug via 112. Ugeskr Læger 1999;161:797-9.
  3. Palazzo FF, Warner OJ, Harron M et al. Misuse of the London ambulanceservice: how much and why? J Accid Emerg Med 1998;15:368-70.
  4. Little GF, Barton D. Inappropiat use of the ambulance service. Eur J Emerg Med 1998;5:307-11.