> Svar:

Jens R. Bang skriver indledningsvist i sit indlæg til vores statusartikel i Ugeskriftet [1], at der i artiklen findes »manglende sammenhæng mellem traumestyrken og langtidsprognosen for piskesmældstraumer«, og debatterer med afsæt heri. Dette er imidlertid ikke en konklusion i artiklen, hvor vi fandt, at der ikke er evidens for fastsættelse af en nedre grænseværdi for personskade baseret på materiel skade eller hastighedsændring ved trafikulykker ved lav hastighed.

Traumestyrken er ikke en entydig størrelse og henfører ikke entydigt til, hvem/hvad den omhandler, dvs. køretøj, person eller væv. Det har vist sig, at kollisionsparametre såsom hastighedsændring og materiel skade har ringe sammenhæng med traumestyrken, når det drejer sig om ulykker ved relativ lav hastighed. Med andre ord kan mange biler modstå kollisioner ved hastighedsændringer på omkring 10 km/t uden væsentlig materiel skade. Materiel deformation af implicerede køretøjer er derfor ikke et godt mål for traumestyrken, når denne beskrives ud fra hastighedsændringen. Ydermere giver hastighedsændringen og den eventuelle materielle skade på et køretøj et dårligt indtryk af den fysiske kraftpåvirkning af køretøjets passagerer, da disse påvirkninger ikke nødvendigvis er ens. Personskade kan derfor ikke prædikteres alene ud fra kendskabet til hastighedsændringen og den materielle skade. Som det fremgår af vores artikel [1] og af en tidligere besvarelse [2] på debatindlæg herom fra Jens R. Bang [2], er risikoen for personskade da også afhængig af en lang række andre faktorer end blot traumestyrken beskrevet ud fra materiel skade og/eller hastighedsændring.

Langtidsprognosen for piskesmældstraumer blev ikke berørt i statusartiklen, og Jens R. Bangs diskussion herom bør således ikke tage afsæt i vores arbejde.

Sygdomstilstanden whiplash-associated disorders indeholder i forskningsmæssige og kliniske sammenhænge en række udfordringer. Vores statusartikel belyste netop en relevant problemstilling, hvor det viste sig, at der ingen sammenhæng var imellem den materielle skade på implicerede køretøjer og risikoen for personskade ved trafikulykker ved lav hastighed. Dette er en vigtig konstatering, da lægen i forbindelse med klinisk undersøgelse af en akut tilskadekommen person således bør fokusere på lægefaglige forhold i den diagnostiske udredning frem for at indhente matematiske analyser af hastigheder og materiel skade på køretøjerne.